Til forsiden

Lokalplaner

Hvad er en lokalplan?
En lokalplan er en plan for et afgrænset geografisk område. Inden for dette område fastsætter lokalplanen regler for anvendelse, udstykning, bebyggelse, veje og stier samt friarealer og andre ubebyggede arealer. Det er Rebild  Byråd, der lader lokalplaner udarbejde og vedtager lokalplaner.

Hvad sikrer en lokalplan?
En lokalplan er juridisk bindende for de berørte grundejere. Det betyder, at planens bestemmelser skal overholdes ved fremtidige udstykninger, bebyggelser, nye anvendelser osv. Lovligt eksisterende bebyggelse eller anvendelse kan således fortsætte som hidtil. Lokalplanen pålægger ikke grundejerne en handlepligt. Virkeliggørelsen af en lokalplan afhænger derfor af, om pågældende ejer vil ændre anvendelse, opføre et byggeri eller udstykke sin grund.

Hvornår udarbejdes en lokalplan?
Der skal udarbejdes lokalplan, før der foretages større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, eller når det er nødvendigt at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Alle grundejere kan i princippet få udarbejdet en lokalplan. Det kræver bl.a., at der er overensstemmelse mellem byggeønsker og den overordnede planlægning i kommuneplanen samt at Byrådet mener, at projektet skal nyde fremme.

Rettigheder og pligter
Når et lokalplanforslag er udarbejdet, skal Rebild Byråd offentliggøre forslaget. Offentliggørelsen sker ved annoncering i Folkebladet, og indeholder oplysninger om fristen for indgivelse af indsigelser og ændringsforslag samt oplysninger om, hvor lokalplanforslaget er fremlagt til eftersyn.

Alle grundejere og lejere inden for lokalplanområdet samt ejere af tilstødende ejendomme til lokalplanområdet vil få tilsendt en orienteringsskrivelse og/eller lokalplanforslaget. Skrivelsen fortæller om lokalplanens baggrund og indhold, indsigelsesfrist m.m. Tiden for offentliggørelse er som regel 8 uger.

Lokalplaner fra Støvring, Nørager og Skørping kommuner.
Lokalplanerne fra de gamle kommuner Støvring, Nørager og Skørping ligger samlet i deres respektive mapper i menuen til venstre.
Nye lokalplaner vil bliver publiceret i mappen Rebild. 

Information og brugerindflydelse
Information om lokalplanens udarbejdelse, fremsendelse af indsigelser eller ændringsforslag m.v. kan fås ved henvendelse til:

Center plan, byg og vej
Hobrovej 88
9530 Støvring
Tlf. 99 88 99 88  
Fax 99 86 87 24
E-mail: pbv@rebild.dk

Ekspeditionstid:
Mandag - onsdag kl. 9.00 - 14.30
Torsdag kl. 9.00 - 17.30
Fredag kl. 9.00 - 13.30

I offentlighedsfasen er lokalplanforslagene fremlagt følgende steder:

- www.rebild.dk
- www.plansystemdk.dk
- Center plan, byg og vej og Borgerservice, Hobrovej 88 og
- Støvring Bibliotek, Hobrovej 90

Lokalplaner er gratis.

 

Byg og Bo

Kontakt

Center Plan, Byg og Vej

Alt post sendes til

Rebild Kommune
Center Plan, Byg og vej
Hobrovej 88
9530 Støvring
eller på e-mail: pbv@rebild.dk

Telefon: 99 88 99 88

Fysiske placering
Administrationsbygningen
Jernbanegade 13
9610 Nørager
Medarbejdere træffes kun ved forudgående aftale.