Til forsiden

Borgerens Rettigheder

Aktindsigt


Alle borgere har ret til, i vidt omfang, at få indsigt i de dokumenter der indgår i sagsbehandlingen i Rebild Kommune. Reglerne herom findes i Offentlighedsloven, der dog også indeholder begrænsninger i, hvad der kan kræves aktindsigt i.

Er du part i en afgørelses-sag, gælder der en udvidet ret til aktindsigt. Disse regler findes i Forvaltningsloven.

Hvis du vil have aktindsigt i en sag, skal du henvende dig til den forvaltning eller afdeling, hvor du mener at sagen er. Du skal normalt have svar på en anmodning om aktindsigt indenfor 10 dage.

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse om aktindsigt, skal du rette henvendelse til den forvaltning der har truffet afgørelsen.


Ret til indsigt i behandlinger m.m.


Persondataloven giver den enkelte borger en række rettigheder. Det gælder især retten til at få indsigt i oplysninger om en selv.

Du har som borger blandt andet ret til at:

modtage besked om, at der indsamles oplysninger om dig
få indsigt i de oplysninger, der behandles
gøre indsigelse mod, at behandling af oplysninger finder sted, og hvis indsigelsen er berettiget, skal behandlingen ophøre
gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig selv videregives til markedsføring
gøre indsigelse mod afgørelser, der har retsvirkning for eller berører dig selv i væsentlig grad og som alene er truffet på grundlag af elektronisk databehandling
få urigtige eller vildledende oplysninger rettet, slettet eller blokeret
tilbagekalde et samtykke til behandling af følsomme oplysninger
Du har kun ret til at få indsigt i personoplysninger der vedrører dig selv.

Ønsker du indsigt i bestemte behandlinger/registre kan du henvende dig i den forvaltning der har de pågældende personoplysninger.

Ønsker du indsigt i alle Rebild Kommunes behandlinger/registre skal du henvende dig til:

Rebild Kommune
Hobrovej 88
9530 Støvring
Mrk.: Indsigtsret


Du skal normalt have svar på din henvendelse indenfor 4 uger.

Der står mere om rettighederne på Datatilsynets hjemmeside.

Klagemulighed

Du kan klage over Rebild Kommunes behandling af oplysninger om dig til:

Datatilsynet
Christians Brygge 28, 4. sal
1559 København V

Datatilsynet kommer kun ind i billedet, hvis borgeren er utilfreds med det svar, kommunen giver.

Læs mere


Retsinformations hjemmeside  kan du få adgang til love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. samt til Folketingets dokumenter. Retsinformation er statens juridiske online informationssystem.