Til forsiden

Kørekort

Ved alle ansøgninger om kørekort skal du møde personligt op i Borgerservice.

Kørekort for første gang

Når du skal have kørekort for første gang, skal du henvende dig til en køreskole, som vejleder om hele forløbet vedrørende undervisning, køreprøve og ansøgning. Kørelæreren udleverer ansøgningsskema.

Duplikatkørekort

Du kan få udstedt en kopi af dit kørekort, hvis:

  • du mister dit kørekort
  • dit kørekort er meget slidt
  • du mister dit kørekort, som er udstedt i et af de andre lande i EU eller EØS (Island, Liechtenstein og Norge)
  • du skifter navn
  • du ønsker et kørekort af kreditkorttypen

Det koster 260 kr. (2011), og du skal medbringe:

  • En udfyldt ansøgningsblanket (kan også fås i Borgerservice)
  • Dit kørekort (kun ved slidtage eller navneændring) eller et gyldigt pas
  • Original dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation, hvis du ikke har et kørekort eller et gyldigt pas
  • Et pasfoto efter gældende regler (læs om billedkrav her)
  • En erklæring om tidligere udstedt kørekort fra hjemlandet, hvis dit mistede kørekort er udstedt i et af de andre lande i EU eller EØS

Skal du køre i udlandet, inden du kan nå at få et duplikatkørekort, så kan du få et midlertidigt erstatningskørekort. Det koster 150 kr. (2011).

Fornyelse af kørekort

Hvis du skal have fornyet dit kørekort, skal du medbringe:

  • En udfyldt ansøgningsblanket (kan også fås i Borgerservice)
  • En lægeattest, som er udstedt af din egen læge
  • Dit kørekort
  • Hvis du ikke har et kørekort af kreditkorttypen eller gyldigt pas, skal du i stedet medbringe original dåbs-, navne eller fødselsattest samt billedlegitimation
  • Et pasfoto efter gældende regler (læs om billedkrav her)

Fornyelse af kørekort for ansøgere over 70 år koster 30 kr. (2011).

Kontrollerende køreprøve
Hvis det er mere end 3 år siden, at dit kørekort udløb, skal du aflægge en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve), inden du kan få udstedt et nyt kørekort.

Internationalt kørekort

Et internationalt kørekort kan betragtes som en formaliseret og international anerkendt oversættelse af det danske kørekort.

Du kan få udstedt et internationalt kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort. Det koster 25 kr. (2011).

Et internationalt kørekort er gældende i 1 år fra udstedelsen og kan udstedes til de samme kategorier som det danske kørekort.

Du skal medbringe:

Turistkørekort

Du kan få turistkørekort, hvis du er turist og har mistet dit kørekort, mens du er på ferie eller på andet midlertidigt ophold i Danmark. Du skal henvende dig på en politistation og medbringe dokumentation om dit kørekort fra dit hjemland. 

Fra udenlandsk til dansk kørekort

Hvis du har et kørekort fra et EU-land, Island, Norge eller Liechtenstein, kan du bruge det lige så længe som dit kørekort er gyldigt, eller du kan uden kontrollerende køreprøve få det ombyttet til et dansk EU-kørekort, hvis du har sædvanlig bopæl i Danmark.

Kørekort udstedt i Australian Capital Territory, kinesisk Taipei (Taiwan), Japan, Republikken Korea (Sydkorea), Rusland eller Schweiz kan også ombyttes til dansk kørekort uden kontrollerende køreprøve.

Øvrige udenlandske kørekort kan ombyttes efter en kontrollerende køreprøve.

En ombytning til dansk kørekort koster 260 kr. (2011).

Du skal medbringe:

  • En udfyldt ansøgningsblanket (kan også fås i Borgerservice)
  • En lægeattest, som er udstedt af din egen læge (ikke borgere fra et EU-land, Island, Norge eller Liechtenstein)
  • Et pasfoto efter gældende regler (læs om billedkrav her)
  • Dit kørekort
  • Gyldigt pas
  • Original dåbs- navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation, hvis du ikke har et gyldigt pas
  • Opholdstilladelse/bevis hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger

Derudover skal du medbringe en oversættelse af dit kørekort, hvis dit kørekort ikke er udstedt med latinske bogstaver, eller hvis det ikke findes i en oversættelse til tysk, engelsk eller fransk. Oversættelsen skal være udstedt af en translatør eller en af Rigspolitiet godkendt oversætter eller være udfærdiget af udstedelseslandets repræsentation i Danmark og forsynet med repræsentationens underskrift og stempel.

Læs mere om kørekort på Politiets hjemmeside.

Opdateret 01.03.11 chge