Pas
Pas til voksne
Ved alle ansøgninger om pas skal du møde personligt op i Borgerservice.
Du skal medbringe:
• Dit sidst udstedte pas (kun ved fornyelse)
• Billedlegitimation
• Original dåbs-, navne- eller fødselsattest (kun ved første pas og mistet pas)
• Navneattest (kun hvis du har ændret navn)
• Et pasfoto efter gældende regler (læs om billedkrav her)
Pas til børn
Siden 1. oktober 2004 kan børn ikke længere optages i forældres pas. Børn skal i stedet have deres eget pas.
Hvis et barn er optaget i et pas før den 1. oktober 2004, kan barnet stadig rejse sammen med passets ejer men kun til og fra de lande, der stadigvæk accepterer indrejse af børn uden eget pas.
For at få pas til en person under 18 år, skal barnet selv eller sammen med en forælder møde personligt op i Borgerservice.
Barnet skal medbringe:
• En udfyldt ansøgningsblanket med begge forældres underskrift (kun hvis begge forældre har del i forældremyndigheden og begge forældre ikke er med)
• Original dåbs- eller navneattest eller sidst udstedte pas
• Et pasfoto efter gældende regler (læs om billedkrav her)
Samtykke
Den, der har forældremyndigheden over det barn, som søger om nyt pas, skal give samtykke, før passet kan udstedes. Begge forældre skal give samtykke, hvis begge forældre har del i forældremyndigheden.
Såfremt det kun er den ene forælder, der har forældremyndigheden, skal der på forlangende kunne vises dokumentation herfor.
For at give samtykke skal man underskrive i ansøgningsblankettens pkt. C.
Leveringstid
Leveringstiden på et pas kan vare op til 14 dage. Du bør derfor få lavet dit pas i god tid, inden du skal ud at rejse.
Priser
Du skal betale for passet, når du bestiller det.
• For personer over 65 år koster det 375 kr. (2012)
• For personer mellem 18 og 65 år koster det 625 kr. (2012)
• For børn og unge 12-18 år koster det 140 kr. (2012)
• For børn 0-11 år koster det 115 kr. (2012)
Gyldighed
• For personer over 18 år gælder passet i 10 år
• For børn og unge mellem 2 og 18 år gælder passet i 5 år
• For børn under 2 år gælder passet i 2 år
Læs mere om pas på Politiets hjemmeside.
Opdateret 03.01.2012 bean