Til forsiden

Principper og bærende idéer

Social- og Handicapafdelingen tager i det daglige arbejde udgangspunkt i et princip om, at man skal fjerne, mindske eller kompensere for forhold, der forhindrer handicappede og sindslidende i at leve et normalt og aktivt liv.

Dette skal opnås ved at skabe tryghed for de borgere, som er afhængige af hjælp, understøtte borgernes egne ressourcer og give dem mulighed for at styrke deres sociale netværk.

Bærende idéer

Følgende bærende idéer ligger til grund for Social- og Handicapafdelingens arbejde:

  • Indsatsen ydes ud fra et helhedssyn, som understøtter borgerens egne ressourcer
  • Hjælpen ydes, så borgeren bevarer værdighed, selvrespekt, ansvar og omsorg for sig selv trods behovet for bistand
  • Alle indsatser ydes ud fra princippet om hjælp til selvhjælp
  • Hjælpen justeres i takt med ændringer i brugerens behov og i forhold til de faktiske muligheder