Kommunalvalg
Kommunalvalget er din mulighed for at få indflydelse på, hvordan den politiske ledelse i din kommune skal være. Efter kommunesammenlægningen i 2007 har kommunen fået yderligere ansvarsområder og har derfor fået endnu større indflydelse på din hverdag.
Rebild Kommunes byråd har 25 medlemmer, som bliver valgt efter gældende regler for kommunalvalg.
Kommunalvalg er betegnelsen for valg til forskellige kommunale råd - i Danmark primært byråd/kommunalbestyrelser.
Der afholdes altid kommunalvalg hvert fjerde år på den tredje tirsdag i november, fx den 17. november 2009. Det er ikke muligt at udskrive kommunalvalg i utide, i modsætning til folketingsvalg. En kommunalbestyrelses valgperiode begynder den førstkommende 1. januar efter et kommunalvalg, dvs. at den afgående kommunalbestyrelse fortsætter til den 31. december samme år, som kommunalvalget blev afholdt.
06.01.2010 bean