Ældreråd
Alle kommuner skal ifølge lovgivningen have et ældreråd, hvis vigtigste opgave er at varetage de ældre borgeres interesser.
Rebild Kommunes Ældreråd holder møde hver måned og drøfter forhold, der er politisk aktuelle, samt berører hverdagen for kommunens ældre. Herunder finder du mødedatoer for 2012 med link til referat:
Møderne starter klokken 09:00 og afholdes i administrationsbygningen i Nørager. Forvaltningen deltager fra klokken 10:00.
Ældrerådets arbejde
Ældrerådet har ingen beslutningskompetence, men rådgiver kommunalpolitikerne om fordelingen af ressourcer indenfor ældreområdet. Det kan dreje sig om alt vedrørende politikker, rapporter, standarder, trafik- og boligforhold samt aktiviteter. Du kan læse mere om rådets arbejde i Ældrerådets folder. Læs også Ældrerådets Årsberetning 2011.
Kontakt
Alle ældre med alderen 60+ og deres pårørende kan henvende sig til Ældrerådet med spørgsmål og forslag af betydning for ældres omsorg og pleje. Henvendelse kan ske direkte til Ældrerådets medlemmer eller til Center Pleje og Omsorg. Ældrerådet behandler ikke sager om enkeltpersoner.