Sagsbehandlingstider
Ifølge retssikkerhedsloven skal kommunen på det sociale område fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse.
Der er i Rebild kommune vedtaget nogle retningslinjer for ”God borgerbetjening vedr. henvendelser pr. e-mail, fax og brev samt personligt fremmøde”. Disse retningslinjer er stadig gældende.
Afgørelse
Med afgørelse menes her en hel eller delvis bevilling af det ansøgte eller afslag på ansøgning om en ydelse.
Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstiden begynder på det tidspunkt, hvor kommunen modtager en ansøgning, og løber indtil, afgørelsen er sendt til borgeren.
Overholdelse af sagsbehandlingstiden forudsætter, at eventuelle ansøgninger er udfyldt korrekt, at eventuelle ansøgningsfrister overholdes, og at den dokumentation, der er påkrævet foreligger ved ansøgningen, eller er fremskaffet til tiden, når man fra kommunens side anmoder om det.
Sagsbehandlingstiderne er generelle. Det betyder, at kommunen behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Det betyder også, at der kan være særlige situationer, hvor den fastsatte sagsbehandlingstid ikke kan overholdes. Hvis dette sker, vil ansøger blive oplyst om grunden til, at fristen ikke kan overholdes. Det vil endvidere blive oplyst, hvornår afgørelsen forventes at blive truffet.
Sagsbehandlingstiderne er godkendt af Byrådet i Rebild Kommune den 26. juni 2008.
Liste over sagsbehandlingstider i Rebild Kommune