Godkendelse og tilsyn
Godkendelses- og tilsynsgruppen varetager opgaver i forbindelse med godkendelser og tilsyn af:
· Døgninstitutioner
· Private opholdssteder for børn og unge
· Familieplejer
· Aflastningsfamilier
· Netværksplejefamilier
Hvordan bliver du godkendt?
Går du med tanker om at oprette et socialpædagogisk opholdssted, blive plejefamilie, aflastningsfamilie eller netværksplejefamilie skal du kontakte Godkendelses- og tilsynsgruppen på telefon: 99 88 99 88.
Inden du træffer din beslutning kan vi tilbyde dig en forsamtale hvor du kan få råd og vejledning og afklaret diverse tvivlsspørgsmål. Vi gennemgår for eksempel proceduren for behandlingen af din ansøgning.
Plejefamiliekursus
Inden en eventuel godkendelse som familie-, aflastnings- eller netværksplejefamilie skal alle ansøgere og deres ægtefæller have deltaget i et kursus i at være plejefamilie.
Er eller vil du være med i bestyrelsen for et opholdssted?
Vi har lavet en folder som fortæller lidt om hvad det indebærer at sidde i bestyrelsen for et opholdssted eller botilbud – fx om opgaver, pligter og ansvar. Læs folderen: Information til bestyrelsesmedlemmer på private opholdssteder og botilbud.
Standarder
Børne- og ungdomsudvalget har på deres møde den 14. marts 2007 godkendt standarder for godkendelse af - og tilsyn med opholdssteder for børn og unge. Standarderne udtrykker:
- De politiske målsætninger
- Metoder
- Mål
- Fremgangsmåden
- Konsekvens for sagsbehandlingen
- Evaluering
Standarder, skema og attester
Standard for godkendelse af private opholdssteder for børn og unge
Retningslinjer for behandling af ansøgninger om godkendelse som privat opholdssted
Rekvisition af børneattest
Tilsagn om indhentelse af straffeattest
Skema - Registrering og indberetning: magtanvendelse (juni 2011)
Skema - Indberetning: undersøgelse af person og/eller rum (juni 2011)
Opdateret 19.08.11 anky