Til forsiden

Kontanthjælp

Hvis du mangler forsørgelse, har du mulighed for at søge kontanthjælp. Kontanthjælp er en økonomisk hjælp du kan søge kommunen om, hvis du ikke har andre muligheder for at forsørge dig selv.

For at være berettiget til kontanthjælp, skal du have været ude for ændringer i dine forhold der gør, at du ikke længere kan forsørge dig selv og din familie. Det kan være du er blevet arbejdsløs, er blevet skilt. Du kan også have mistet retten til dagpenge fra A-kassen eller retten til sygedagpenge.

Inden du kan søge om hjælp til forsørgelse, skal du henvende dig i Jobcenteret på Rådhus, Bavnebakken 9, Støvring.

Kontanthjælp kan også søges som en enkeltydelse.

Betingelser
For at kunne få kontanthjælp skal følgende 3 betingelser være opfyldt:

  • Du må ikke have formue (indestående i pengeinstitutter, overskydende skat, aktier, obligationer, kapitalpensioner, sommerhus, bil)
  • Du har ikke mulighed for at forsørge dig selv. Det betyder blandt andet også, at du ikke har en ægtefælle, der kan forsørge dig.
  • Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil blandt andet sige, at du møder i aktivering og til samtaler i forvaltningen, og at du søger arbejde.


Ansøgning og yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Jobbutikken, tlf. 99 88 88 00 eller ved personligt fremmøde.

Du kan også hente ansøgningen her:


Ansøgning om enkeltydelse


Læs mere om kontanthjælp på borger.dk og retsinfo.dk








Sidst opdateret: 11.01.10
Email til redaktør