Værestedet i Skørping
Værestedet er et åbent og gratis tilbud, der er målrettet borgere i Rebild Kommune, som har en sindslidelse, eller andre som på grund af forskellige livsomstændigheder har psykiske eller sociale problemer. Tilbuddet er henvendt til borgere over 18 år.
Du kan henvende dig til Værestedet på eget initiativ eller efter anbefaling fra din læge, støtte- og kontaktperson, sagsbehandler, hjemmeplejen, familie, venner eller naboer.
Værestedet tilbyder socialt samvær med andre i samme situation. Derudover kan du deltage i forskellige aktiviteter efter dit eget ønske og behov. Værestedet yder ingen behandling, og der er ingen form for registrering.
Formålet med Værestedet er at tilbyde:
- socialt samvær
- mulighed for at være med i forskellige aktiviteter
- at få brudt isolationen
- en mere indholdsrig hverdag
I samværet vægter vi at vise omsorg for hinanden, at få en god sund latter samt at få kontakt med andre og få nye venner.
Konkrete aktiviteter kan være:
- traveture
- kreativt værksted
- ugentlige fællesmåltider
- svømning
- udflugter
- månedlige brugermøder
- kurser
Hver måned bliver der lavet en kalender med månedens aktivitetstilbud.
Læs om de forskellige aktiviteter og tilbud i april 2012.
Åbningstid og kontakt:
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9 - 15.30
Torsdag kl. 11.30 - 21
Du er meget velkommen til at komme på besøg eller ringe til
Værestedsmedarbejder Leder af socialpsykiatrien
Anne Dorthe Madsen eller Dorte Rømer Jensen
Tlf. 9988 8448 / 2090 5785 Tlf. 9988 8400

Værestedet, Himmerlandsvej 25, Skørping
- parkering ved Skørping Hallen.
02.04.12 vawe