Kost

Sundhed og forebyggelse i Rebild Kommune 
Det er vigtigt for din sundhed og forebyggelse af mange sygdomme, at du spiser sundt og varieret, men det kan være svært at finde ud af, hvad der er sundt og godt for dig.
Derfor kan du hos Sund Rebild, træning og trivsel i Rebild Kommune få råd og vejledning om mad og sundhed af kostvejleder eller diætist.
Sund Rebild tilbyder kostvejledning og uddannelse til borgere, der har behov for vægttab og/eller kostomlægning.
De praktiserende læger, sundhedsplejen samt læger med speciale i børn og unge kan henvise borgeren til et vejledningstilbud hos Sund Rebild. Borgeren kan også på eget initiativ rette henvendelse til Sund Rebild.
Voksne kan benytte tilbuddet, hvis de
- er i risiko for at udvikle hjertekarsygdomme eller allerede er i behandling for hjertekarsygdomme. Det gælder også slanke personer.
- er i risiko for at udvikle diabetes (BMI over 27 og forhøjet blodsukker omkring 6)
- har et BMI over 27
Tilbuddet om at benytte kostvejleder eller diætist gælder også for overvægtige børn og deres familie.
Se eller udskriv folder om kostvejledning.
Læs Rebilds Kommunes mad- og måltidspolitik og tids- og handleplan herfor.
03.02.12 vawe