Til forsiden

Spæd- og småbørn

Du kan tale med sundhedsplejersken om det, der har med jeres families og jeres barns sundhed og trivsel at gøre – også de ting der kan være svære at tale om.

Sundhedsplejersken har tavshedspligt og samarbejder først og fremmest med jer som forældre. Efter aftale med jer, kan hun også trække på andre faggrupper i sit arbejde. Det kan f.eks. være jordemødre, læger, hospitaler, tandplejere, børneinstitutioner, psykologer og sagsbehandlere.

Ring eller sms
Du kan kontakte din sundhedsplejerske alle hverdage mellem 8-16; fredag 8-14.
Hun kan være optaget f.eks. med en konsultation eller et besøg – men læg en besked med navn og telefonnummer, så ringer hun tilbage når det er muligt.

Du kan også sende en sms, gerne med navn og emne – så kontakter sundhedsplejersken dig når det er muligt.  

  Sundhedsplejerske 

  Telefon

  Konsultation

  Dorrit Kastrup

  30 10 58 14  

  Bælum Ældrecenter
  Møllevangen 1, Bælum 

  Helle Bornæs

  30 10 58 11

  Børnehuset Kronhjorten
  Kronhjorten 2, Støvring

  Lene Dissing

  24 86 50 56

  Børnehuset Kronhjorten
  Kronhjorten 2, Støvring

  Lene Hjorth

  24 26 51 59

  Suldrup Skole
  Hjedsbækvej 289, Suldrup

  Øster Hornum Skole
  Estrupvej 13, Øster Hornum 

  Ingrid Skak Østrup

  30 10 58 12

  Sortebakkeskolen
  Løgstrupvej 161, Nørager

  Børnehaven Tuen
  Haverslevvej 156, Haverslev

Mail via sundhedsvejen.dk
Du kan maile til din sundhedsplejerske via sundhedsvejen.dk, når dit barn er registreret i vores system. Registreringen af dit barn sker automatisk, når vi har modtaget fødselsanmeldelsen fra sygehuset.
Du skal bruge en adgangskode – den har sundhedsplejersken med til dig på etableringsbesøget.

Gå til sundhedsvejen.dk 

Besøg og konsultationer
I bliver som familie tilbudt både hjemmebesøg og konsultationer hos sundhedsplejersken. Ved hjemmebesøg kommer sundhedsplejersken hjem til jer; ved konsultationerne kommer I til sundhedsplejersken.

Etableringsbesøg
I løbet af den første uge efter I er kommet hjem fra sygehuset, kommer sundhedsplejersken på besøg hjemme hos jer – sundhedsplejersken tager kontakt til jer for at aftale en tid. Under besøget vil sundhedsplejersken undersøge, måle og veje jeres barn og f.eks. snakke med jer om søvn, amning/modermælkserstatning, vitaminer, forebyggelse af allergi og vuggedød, relationer mellem far, mor og barn mm. (varighed: ca. 75 minutter)

2-3 ugers konsultation / 2-3 ugers besøg
Førstegangsfødende får besøg i hjemmet – for flergangsfødende er der konsultation. Under besøget/konsultationen vil sundhedsplejersken undersøge, måle og veje jeres barn og f.eks. snakke med jer om ernæring, lægeundersøgelser, jeres relation til barnet, søskende, netværk mm. (varighed: ca. en time).

2 måneders besøg
Under besøget vil sundhedsplejersken undersøge, måle og veje jeres barn og f.eks. snakke med jer om familiens psykiske trivsel, om vækst og udvikling, døgnrytme, skævt kranium, motorik, efterfødselsreaktion mm. (Varighed: ca. 85 minutter).

4-5 måneders gruppekonsultation
Du bliver inviteret til en fælles gruppesceance om kost og smagsoplevelser i konsultationen, hvor sundhedsplejersken blandt andet fortæller om overgangen fra mælk til mad (varighed: ca. en time).

5-6 måneders konsultation
Under konsultationen vil sundhedsplejersken undersøge, måle og veje jeres barn og f.eks. snakke om motorik, spise- og søvnmønstrer og kost og ernæring. (Varighed: ca. ½ time).

8-10 måneders afsluttende konsultation
Ved den afsluttende konsultation vil sundhedsplejersken undersøge, måle og veje jeres barn og f.eks. snakke med jer om udvikling, sikkerhed, søvn og opdragelse samt spisning og nedtrapning i amning/afvænning fra flaske, start i dagpleje/institution og det at komme tilbage på arbejde. (Varighed: ca. 45 minutter).

Behovskonsultation og -besøg
Nogle familier kan have behov for flere konsultationer eller besøg. Det er sundhedsplejersken der, ud fra en sundhedsfaglig vurdering, afgør om en familie skal have en eller flere behovskonsultationer/besøg – eller om familiens problemer kan afhjælpes på anden vis.

Mødregruppe
Du vil blive inviteret til at deltage i en mødregruppe, hvor du kan dele oplevelser og erfaringer med andre mødre. I kan mødes på skift hos hinanden eller i nærmiljøet. Sundhedsplejersken sætter mødregruppen i gang, når jeres barn er ca. 6-8 uger og deltager i det første møde. Hun deltager i mødregruppen igen ved gruppekonsultationen, når jeres barn er 4-6 måneder gammelt.

Efterfødselsreaktion
Mange mødre oplever en efterfødselsreaktion. Skulle det ske for dig, har sundhedsplejersken et forløb, hvor du kan få hjælp og vejledning – og ikke mindst dele erfaringer og få støtte fra andre, der har det på samme måde.

 

Opdateret 10.05.12 anky