Sygepleje generelt
Sygepleje skal forebygge sygdom, fremme sundhed og imødekomme behovet for sygepleje ved behandling af sygdom.
Alle personer, der opholder sig i Rebild Kommune, kan få sygepleje efter behov. Tildelingen af sygepleje er uafhængig af alder, boform og økonomiske forhold.
Hvilken hjælp får jeg?
Sygepleje omfatter almindelig sygepleje, vejledning og udførelse af lægeordineret behandling. Det kan blandt andet være udlevering af medicin, sårpleje eller pleje af døende. Du kan også få psykiatrisk sygepleje, hvis du har behov for det.
Du kan få sygepleje hele døgnet og alle ugens dage, hvis du har behov for det, eller der opstår et akut behov.
Hjælpen ydes i dit eget hjem.
Sygeplejen er gratis. Dog betaler du for medicin, visse forbindingsstoffer, eller andet der skal anvendes i behandlingen.
Sygeplejersken kan vejlede dig i konkrete tilfælde.
31.05.11 vawe