Genanvendelse af jord

Det prioriteres højt, at overskudsjord skal genanvendes, hvis det er muligt. Samfundsmæssigt er det en fordel, at overskudsjord genanvendes under bæredygtige forhold, fordi der spares på ressourcerne. Økonomisk kan genanvendelse være en fordel for "jordejeren", fordi man herved kan undgå at skulle betale deponerings- eller behandlingsafgift. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at behandle jorden, inden den kan genanvendes.

Genanvendelse af ”ren” jord
Begrebet ”ren” jord er desværre ikke entydigt defineret, og man er derfor henvist til at finde definitionen i den lovgivning eller vejledning, som man ønsker jorden håndteret efter.

”Ren” jord kan i princippet anvendes frit i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Dog skal man være opmærksom på særlige bestemmelser for tilførsel af jord til råstofgrave. Udlægning af ”ren” jord kan endvidere være i strid med Naturbeskyttelsesloven og/eller Planloven, hvis et areal er registreret som beskyttet natur. Oplysninger herom kan hentes hos kommunen.

Genanvendelse / nyttiggørelse af forurenet jord
Som udgangspunkt er der tale om genanvendelse, hvis den forurenede jord erstatter ren jord eller andre rene fyldmaterialer. Genanvendelse af forurenet jord kan ske efter:

• Genanvendelsesbekendtgørelsen
• Jordforureningsloven (§ 8)
• Miljøbeskyttelsesloven (§ 19 eller kapitel 5)

Efter Genanvendelsesbekendtgørelsen
Jord, der udelukkende er forurenet med tungmetaller, kan genanvendes efter reglerne i genanvendelsesbekendtgørelsen. Hvis et parti jord ønskes genanvendt efter disse regler, skal man anmelde genanvendelsesprojektet til den kommune, hvor genanvendelsen skal finde sted. Genanvendelsen kan derefter ske uden tilladelse, såfremt kommunen ikke har gjort indsigelser inden 4 uger efter anmeldelsen.

Efter § 8 i Jordforureningsloven
Kun hvis jorden ønskes anvendt indenfor en forureningskortlagt ejendom, som ligger i et indsatsområde, kan § 8 anvendes. Det er kommunen, der skal give tilladelsen. Vær opmærksom på, at forud for kommunens tilladelse skal regionen høres og have mulighed for at udtale sig. Det har de 4 uger til, hertil kommer så den kommunale sagsbehandlingstid.

Efter § 19 i Miljøbeskyttelsesloven
Hvis den forurenede jord indeholder andre stoffer end tungmetaller, eller hvis jorden ønskes genanvendt ved projekter, som ikke er omfattet af genanvendelsesbekendtgørelsen, kan genanvendelse kun ske efter tilladelse jf. Miljøbeskyttelseslovens § 19. § 19-tilladelser gives af kommunen og benyttes i praksis primært til projekter af anlægslignende karakter, hvor udlægningen (permanent eller midlertidig) foregår over en begrænset periode og som éngangs udlægning (f.eks. indbygning i støjvolde, pladser osv.).

I sager efter § 19 skal regionen ikke høres, men som kortlægningsmyndighed, får de en kopi af afgørelsen således de kan tage stilling til evt. kortlægnings-spørgsmål.

Efter kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 benyttes i praksis til projekter af deponeringslignende karakter, hvor jorden køres til anlægget over en længere periode i flere omgange, som f.eks. udbygning af havneområder. I sådanne tilfælde er det virksomheden eller anlægget, der skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og godkendelses-bekendtgørelsen. I dag er myndighedskompetencen i godkendelsessager mellem kommunerne og de statslige Miljøcentre, men i forbindelse med genanvendelse af forurenet jord er det kommunen, der er godkendende myndighed.