Heder

En beskyttet naturtype - Naturbeskyttelseslovens § 3

"Heden, ja man tror det næppe,
- men kom selv, bese den lidt:
lyngen er et pragtfuldt tæppe,
blomster myldre milevidt.
Skynd dig, kom! om føje år,
Heden som en kornmark står".
H.C. Andersen, 1859.

Og hvor fik han ret: Helt tilbage fra ældre jernalder og frem til 1700-tallet voksede Danmarks hedeareal. Alene i Jylland var der 700.000 ha hede. Så startede den store opdyrkning af heden i anden halvdel af 1800-tallet og gjorde hederne til kornmarker. I dag er det samlede hedeareal under 100.000 ha i hele landet.

Hedearealerne ligger spredt i Rebild Kommune som mindre pletter på magre jorder.
Hederne blev ved lov beskyttet i 1985 og senest i 1992. Alle hedearealer over 2500m2 er omfattet og beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3.

Udnyttelse af heden
Heden som natur er opstået efter skovrydning og efterfølgende dyrkning af lette jorder, fulgt af ekstensiv græsning. Skrælning af græstørv til bygning af de mange broncealderhøje er måske det første større indgreb, der medførte hededannelse, fordi jorden blev udvasket.

Da først heden var dannet, blev den vedligeholdt gennem en intensiv udnyttelse f.eks.:

• afbrænding af lyngen, så den kunne forny sig,
• skrælning af lyngtørv til brændsel og bygningsmateriale, hvorved store flader kunne generobres af lyngen
• slåning af lyng til foder
• ekstensiv græsning med kreaturer og får

Gennem en sådan udnyttelse bliver heden ved med at være et lysåbent plantesamfund, uden indvandring af træer og buske. Da mange små hedearealer ikke længere udnyttes, indvandrer især bævreasp og bjergfyr. Efter 25-50 år kan en hede ændre sig til krat og skov

Plantelivet på heden
Dværgbuskene Hedelyng, Revling og Hedemelbærris er typiske hedeplanter og udgør sammen med Tyttebær den lynghede, vi oftest forbinder med ordet. Men på heden findes også mange andre arter, f.eks. blomsten Guldblomme.

I vore dage er mange heder domineret af græsser, især Blåtop og Bølget Bunke. En af forklaringerne er, at der med luften tilføres så meget kvælstof, at de nøjsomme hedeplanter ikke kan konkurrere med græsserne.

Hvor heden er fugtig, findes hedemose, med arter som Klokkelyng, Mose-bølle, Tue-kogleaks og den smukke blå Klokke-ensian.

Hvor heden er ekstrem næringsfattig og påvirket af vinderosion, findes sandskæg-heden, der kun rummer spredte lyng- og revlingbuske. Til gengæld kan sandskægheden rumme en lang række rensdyrlav-arter og andre laver og mosser, der er i stand til at binde den flyvende sand, så jordbunden efterhånden bliver stabil.

Sandskægheden er meget sårbar overfor færdsel, idet rensdyrlaverne knækker i tør tilstand. Gentagen færdsel i det samme spor vil hurtigt blive rent sand.

Hedelyngens forskellige faser
Hvis der ikke foretages indgreb i hedelyngvegetationen i en længere årrække, kan man se den enkelte lyngplante gennemleve fire vækstfaser:

• Pionerfasen (de første 5 - 7 år) med kraftig vegetativ længdevækst
• Opbygningsfasen (7 - ca 15 år) med vegetativ breddevækst og blomstring
• Modenhedsfasen (til planter er ca 25 år) med breddevækst. Den enkelte busk er tæt og livskraftig.
• Senilitetsfasen ( fra 25 til ca 35 år) med ringe tilvækst. Busken åbner sig i midten og grensystemer dør bort. Til sidst dør planten.

Er en hede overvejende i senilitetsfasen, er den stærkt truet af undergang, og det er nødvendigt med plejeindgreb.

Dyrelivet på heden
Heden har et særligt dyreliv, der trives på disse åbne arealer. F. eks. sommerfuglen Hedepletvinge, hvis larver udelukkende æder af planten djævelsbid, findes på nogle få lokaliteter i Nordjylland. Denne sommerfugl var engang karakterart for "Guldalderens" Danmark, med de store ekstensivt græssede åbne arealer med spredte buske.
Nu er sommerfuglen i fare for at uddø i hele Europa. Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening har i 2000 igangsat et arbejde, der skal tilvejebringe en handlingsplan for hedepletvinge.