Moser og kær

En beskyttet naturtype - Naturbeskyttelseslovens § 3

Mose og kær er betegnelser, der ofte anvendes i flæng om en række vådbundsområder, præget af ferskvandspåvirket, naturlig plantevækst og en gennemsnitlig høj grundvandstand.

Moser
Plantesamfundene udvikler som regel tørv eller anden organisk aflejring, men tilstedeværelsen af tørv er ikke nødvendig for at kalde et område for en mose.

Det er derfor plantevæksten (rørsump, starsump, ellesump, birkekær m.fl.) og fugtighedsforholdene ( højmose, kærmose, vældmose ), der gør et areal til mose. Moserne tager da også navn efter disse to begreber.

Højmose
Højmosen får udelukkende vandtilførsel fra nedbøren.
I den uforstyrrede højmose domineres den svagt hvælvede flade af tørvemos (spagnumarter). Øvrige karakteristiske arter er Hedelyng, Klokkelyng, Tranebær, Revling, Tue-Kæruld, Tue-Kogleaks, Rundbladet Soldug m.fl.
Kantzonen kan bestå af højere urter og en egentlig kantskov med pil, birk, Bævreasp m.m. (se foto) Højmoser er sjældne i dag, da de fleste er ødelagt af tørvegravning.

Rørsump
Rørsump udvikles i mere eller mindre permanent vanddækkede, lavvandede områder og domineres ofte af en tæt skov af Tagrør sammen med Bredbladet Dunhammer og andre sumpplanter.

Skovsump
Der kan være tale om elle-, aske-, birke- eller pilesumpe, enten med permanent åbent vand mellem træerne eller et permanent højt grundvandspejl. Bundfloraen rummer ofte et rigt udvalg af sumpplanter. De sidste mange års intensive skovbrug har bortdrænet og derved ødelagt mange skovsumpe.

Kær
Kærene får vandtilførsel både via grundvandet og nedbør. Kærene er dannet i områder med høj grundvandstand. På grund af dræning og ophør af høslet og græsning er veludviklede kær i dag sjældne og mange karakteristiske planter er truet af udryddelse.

1. Fattigkær
Fattigkær er arts- og næringsfattige plantesamfund på sur bund, domineret af græsser og halvgræsser med bundlag af tørvemosser og mosser. Der er mange star- og sivarter og ofte Kæruld, Soldug, Tormentil, Klokke-Ensian m.fl.
Ud fra plantesamfundets sammensætning kan fattigkærene deles i Ekstremfattigkær og de mere næringsrige Overgangsfattigkær.

2. Overgangs-rigkær
Rigkær er tilknyttet forekomst af kalkrigt grundvand. De kan udvikles i flere former. Overgangsrigkær er den mest almindelige mosetype i Danmark.

Tørvemos dominerer sjældent, og der er generelt langt flere blomsterplanter end i fattigkær; f.eks. Maj-Gøgeurt, Kær-Høgeskæg, Lyse-Siv, Knop-Siv, Alm. Mjødurt, Kær-Dueurt, Eng-Nellikerod, Engkarse og Mose-Bunke.

3. Ekstrem-rigkær
Forekommer på meget kalkrig bund og er f.eks. det vigtigste levested for orkideen Sump-Hullæbe. Kendte bestande af Pukkellæbe vokser også i ekstremrigkær.