Til forsiden

Beskyttede jord- og stendiger

 

Beskyttede sten- og jorddiger
Den største gruppe af beskyttede sten- og jorddiger i Rebild Kommune er de diger, der er angivet med digesignatur på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk over Danmark i 1:25.000 i den senest reviderede udgave før 1.juli 1992.
Derudover gælder, at

  • stendiger er beskyttede, uanset om de er angivet med digesignatur på kortværket eller ej.
  • Det samme gælder for diger, der ligger på offentligt ejede arealer og
  • diger på beskyttede naturarealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Højvandsdiger, diger i byzoner eller sommerhusområder og private havediger er ikke omfattet af beskyttelsen.

Kirkegårdsdiger vil normalt være beskyttet af den kirkelige lovgivning.

Se kort med den vejledende registrering af diger på http://www.miljoeportal.dk/Arealinformation/

Historiens lange linjer
De allerfleste diger har eksisteret i mindst 200 år. Sten- og jorddigerne fungerede først og fremmest som hegn, der skulle beskytte afgrøderne mod løsgående dyr. Det var lovpligtigt at hegne, og et eventuelt afgrødetab forårsaget af løse dyr skulle erstattes. Ofte kronedes diget af et flettet risgærde.
Byggemåden varierer fra egn til egn afhængigt af hvilke materialer, man havde til rådighed, fx sten, græs- og lyngtørv eller tang. I Nordjylland er de fleste bevarede diger opført af jord og græstørv.
Mange diger var samtidig skellinjer, der markerede fællesskabets eller den enkeltes ejendomsret til et bestemt område.

 

Teknik og Miljø

Kontakt

Center Natur og Miljø

Alt post sendes til

Rebild Kommune
Center Natur og Miljø
Hobrovej 88
9530 Støvring
eller på e-mail: cnm@rebild.dk

Telefon: 9988 9988

Fysiske placering
Administrationsbygningen
Jernbanegade 13
9610 Nørager
Medarbejdere træffes kun ved forudgående aftale.