Kortlægning af § 3 arealer
Fra maj til september 2012 foretager Rebild Kommune besigtigelse af arealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Hvad er formålet?
Besigtigelserne har til formål at skabe en detaljeret kortlægning af, hvor naturen i Rebild Kommune findes. Kortlægning gavner beskyttelsen af naturen og giver fordele for den enkelte lodsejer. Det giver blandt andet et forbedret grundlag for den sagsbehandling, der vedrører beskyttet natur. Og ikke mindst giver det en nedsat sagsbehandlingstid for husdyrgodkendelser mv.
Kortlægningen vil også give overblik over, hvor der findes sjældne og truede arter af planter og dyr. Det skaber bedre mulighed for at lave plejeplaner i samarbejde mellem lodsejere og kommune, samt mulighed for at prioritere hvor en særlig beskyttelse er nødvendig, og hvor den er mindre nødvendig. Endelig skal kortlægningen bruges i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige kommuneplaner.
Hvilke områder er beskyttet og hvorfor?
Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter mod ændring i tilstanden af naturtyperne eng, overdrev, mose, hede og strandeng med areal på over 2500 m2 samt søer over 100 m2 og vandløb. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen. Der findes beskyttede arealer i hele Rebild Kommune.
Beskyttelsen af disse naturtyper er vigtig for at sikre bevarelsen af naturområder og levesteder for vilde dyr og planter. Beskyttelsen giver også mulighed for at bevare den mangfoldighed af arter, der er i Danmark. Man kan læse mere om beskyttede § 3-arealer på www.nst.dk
Hvad bliver registreret ved en besigtigelse?
Ved besigtigelsen af naturarealerne vurderer kommunens medarbejdere arealernes naturkvalitet. Først danner vi os et overblik over arealet, hvor vi registrerer:
- Plante- og dyrearter
- vegetationshøjde og andre strukturelle forhold
- gødningspåvirkning
- randpåvirkninger fra dyrkede marker
- evt. fremmede, aggressive arter såsom kæmpe-bjørneklo
- dræningsforhold og grøfter
- andre forhold med relevans for beskyttelsen
Efter gennemgangen bliver alle plantearter registreret inden for en cirkel på 5 meters radius. Placeringen af cirklen bliver registreret med en gps, så man senere præcist kan genfinde, hvor planteregistreringerne er foretaget. Registreringerne gør det muligt at give arealerne en karakter ud fra de fundne arter, som siger noget om områdets kvalitet som naturareal. Kommunens medarbejder tager også billeder af terrænet og vegetationen. Til sidst indtegnes arealet på et luftfoto.
Hvor bliver kortlægningen offentliggjort?
Den vejledende registrering af kommunens beskyttede § 3-arealer findes på Danmarks miljøportal (www.miljoeportal.dk). I takt med at kommunen får kortlagt arealerne og bearbejdet de indsamlede data, vil alle indsamlede data inklusiv plantelister og de beskyttede arealers afgrænsning bliver offentliggjort på Danmarks miljøportal. Den vejledende registrering, der i dag findes på miljøportalen, bliver på den måde opdateret.
Hvornår besøger kommunen naturarealerne?
Kortlægningen foregår fra midten af maj til slutningen af september.
Naturarealerne ligger ofte langt fra selve ejendommen. Da der skal kortlægges flere hundrede arealer i løbet af sommeren, håber vi på forståelse for, at vi ikke på forhånd tager kontakt til den enkelte lodsejer. Der hvor det overhovedet er muligt, og naturarealerne ligger i nærheden af gården, vil vi selvfølgelig tage kontakt til lodsejeren på stedet.
Det er naturbeskyttelseslovens § 76, der giver kommunens medarbejdere lov til at færdes på arealer hvor offentligheden normalt ikke har adgang herunder de beskyttede § 3-arealer.