Til forsiden

Natura 2000

Natura 2000 - et net af områder, der skal bevare naturen i Europa

Natura 2000 netværket udgøres af habitatområder, Ramsarområder og fuglebeskyttelsesområder

I hvert enkelt habitatområde og fuglebeskyttelsesområde skal bevares bestemte typer natur og bestemte arter. Et område kan f.eks. være udpeget for at bevare et bestemt slags vandløb eller for at beskytte odder. Eller det kan være udpeget for begge dele.

Anmeldeordningen
Ejere af arealer inden for Natura 2000-områder skal være opmærksom på, at bestemte former for driftsændringer eller aktiviteter kræver en forudgående anmeldelse til enten kommunen eller Skov- og Naturstyrelsen.
De driftsændringer eller aktiviteter, der skal anmeldes, er aktiviteter, der normalt ikke kræver tilladelse eller lignende, men som kan være til skade for værdifuld natur i Natura 2000-områderne. Anmeldelsen skal ske inden aktiviteten sættes i gang, for at myndighederne kan vurdere, om den ønskede driftsændring eller aktivitet kan påvirke arter og naturtyper negativt.
Læs mere om anmeldeordningen og læs vejledningen på Naturstyrelsens hjemmeside

Om Natura 2000 områder:

  • Et areal kan både være habitatområde, fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde
  • De 3 forskellige slags områder overlapper ofte hinanden
  • Det samlede danske areal er ca. 10.000 km2
  • 72% af områderne er hav, 28% land
  • Områderne på land udgør 6% af Danmarks landareal
  • I Nordjylland er ca. 56.000 ha landområde udpeget som habitatområde
  • Habitatområder og fuglebeskyttelsesområder hedder officielt EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder.

Læs mere om bl.a. Rebild Kommunes Natura 2000 områder på   http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Hvad_er_Natura_2000/ 

 

Teknik og Miljø

Kontakt

Center Natur og Miljø

Alt post sendes til

Rebild Kommune
Center Natur og Miljø
Hobrovej 88
9530 Støvring
eller på e-mail: cnm@rebild.dk

Telefon: 9988 9988

Fysiske placering
Administrationsbygningen
Jernbanegade 13
9610 Nørager
Medarbejdere træffes kun ved forudgående aftale.