Vandløb
Rebild Kommune ligger fra naturens hånd på Himmerlands nord-sydgående og øst-vestgående vandskel. Det betyder, at de fleste af de større, himmerlandske vandløbssystemer udspringer i Rebild Kommune:
- Binderup Å
- Haslevgaards Å
- Lerkenfeldt Å
- Lindenborg Å
- Simested Å
- Sønderup Å
Private og offentlige vandløb
Vandløb er delt op i private og offentlige vandløb. Kommunen er vandløbsmyndighed for begge typer og har pligten til at vedligeholde de offentlige vandløb, mens private vandløb vedligeholdes af lodsejerne.
Læs pjecen "Skånsom vedligeholdelse - en genvej til bedre, små vandløb" (pdf-1 MB)
Regulativer
Alle vandløb skal være omfattet af et regulativ, der bl.a. beskriver, hvordan vandløbet skal vedligeholdes.
Tilsyn
Kommunen fører tilsyn med vandløbenes miljøtilstand og håndhæver overtrædelser af vandløbslov, miljøbeskyttelseslov, naturbeskyttelseslov mv. Mange vandløb er beskyttet mod indgreb af Naturbeskyttelseslovens § 3. Læs mere om beskyttede vandløb
Målsætninger for vandløb
Alle vandløb har beskrevet en målsætning for, hvor rene de skal være, hvor rige de skal være på fisk, planter og insekter mm. Blandt kommunens opgaver er at fremme initiativer, der kan hjælpe med til at målsætningerne for et vandløb nås.
Akutte forureninger
Ved akutte forureninger kan kommunen kontaktes inden for normal åbningstid. Ellers ring 112.
Restaureringsprojekter
Kommunen kan gennemføre mindre restaureringsprojekter i vandløb: udlægning af gydegrus, fjernelse af spærringer mv.
Læs mere om sandfang i vandløb