Trafikfarlige skoleveje
Rebild Kommune har en række veje, som er klassificeret som trafikfarlige skoleveje. De fleste af disse trafikfarlige skoleveje er klassificeret af de tre tidligere kommuner Nørager, Skørping og Støvring før kommunesammenlægningen.
Oversigten over de nuværende trafikfarlige skoleveje omfatter de veje og vejstrækninger, som skoleforvaltningerne i samråd med de tekniske forvaltninger og politiet har vurderet som trafikfarlige.
I forbindelse med det igangværende arbejde med de nye trafikplaner, herunder også den nye trafiksikkerhedsplan, vil der også blive vurderet veje.
I forbindelse med udarbejdelse af de nye trafikplaner er der også udarbejdet nye retningslinjer for vurdering af veje som trafikfarlige skoleveje. De nye generelle retningslinjer er allerede blevet forelagt for politiet.
På den måde vil vi i Rebild Kommune fremover kunne foretage en ens vurdering af vejene, hvilket vil være en stor fordel.