Forslag til Kommuneplan 2025 samt afgørelse om miljøvurdering
Giv din mening til kende om forslag til Kommuneplan 2025
Rebild byråd har den 26. juni besluttet at sende forslag til Kommuneplan 2025 i offentlig høring, og du har derfor mulighed for at give din mening til kende om planens indhold.
Kommuneplanen er en plan for, hvordan kommunen fysisk skal udvikle sig i fremtiden. Den handler både om byerne og områderne udenfor byerne. Den beskriver for eksempel, hvor der kan bygges nye boliger og virksomheder, hvor der kan være butikker, og hvordan vi passer på og forbedrer naturen og de grønne områder. Planen gælder i 12 år, så den viser, hvordan kommunen ønsker at udvikle sig på længere sigt.
I denne revision af Kommuneplanen har der været fokus på følgende emner:
- Bymønster
- Detailhandel
- Oversvømmelsesrisikoområder
- Bevaringsværdige bygninger
- Strategisk planlægning for bymidter
Se forslag til Kommuneplan 2025 her
Se den gældende Kommuneplan 2021 her
Høring
Kommuneplan 2025 er i offentlig høring fra den 2. juli til den 10. september 2025.
Høringssvar til forslaget til Kommuneplan 2025 kan indsendes ved at klikke på den orange ”tilføj kommentar” længere nede på siden.
Miljøvurdering
Rebild Kommune har på baggrund af screeningen vurderet, at ændringerne i forslaget til Kommuneplan 2025 ikke vil have en sådan indvirkning på miljøet, at der skal foretages en miljøvurdering deraf.
Det begrundes med ændringerne i Kommuneplan 2025 ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på natur, miljø eller rekreative værdier.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Chalotte Skjødt Østergaard Pedersen på plan@rebild.dk eller 99 88 76 34.
Vedlagte dokumenter
Høringssvar
Privatperson
-
Jeg håber vores politikere og lokalråd følger sagen,og følger op hvor der er behov.
-
Grangårdsvej ønskes ikke gennemkørsel af tunge køretøjer da der er tidligere gjorde op.ærksom for mange stig veje og dårligt udsyn ved Stadioalle ,Grangårdsvej 96. Samt mange skolebørn der ko.mer og skal over ved Bavnebakken,ved stuehus indkørsel. STADIONALLE.
-
Jeg mener ikke det giver mening at privatisere eksisterende veje, dette vil kun blive dyre for hver enkelt, end den stordrifts fordel som kommunen har nu. Der står desuden i lokalplanen for Mølhøjvangen, at vejene vedligeholde af kommunen.
-
Vores bolig på Præstevænget 10 i Skørping, som har en bevaringsværdi 4, bliver omfattet af den nye kommunalplan som betyder at vores hus bliver sidestillet med huse med bevaringsværdi 1-2.
Vi er uenig i forslaget, der omhandler at vores hus bliver sidestillet med bevaringsværdi 1-2, da det vil få betydning for vurderingen af vores hus, samt ved et salg kan købere være tilbageholdende i forhold til bevaringsværdien.Mvh
Eva og Thomas Andersen
-
Jeg stiller mig meget uforstående overfor, at man i Kommuneplan 2025 påtænker at nedjustere Haverslev fra byzoneby, hvor man jf. Kommuneplan 2021 angiver at det er byer hvor der sker byudvikling og byer til udviklingspotentiale, til nu at være en lokalby, hvilket jf. Kommunplan 2025 angives som byer, hvor man ønsker at understøtte status quo men ikke videreudvikle velfungerende funktioner som skole, dagtilbud og dagligvarehandel.
Hvad er argumenterne for denne nedgradering af Haverslev? Det må være nogle tungvejende argumenter, siden de overstråler de åbenlyse fakta, da bør sikre at Haverslev fortsat er en by man (videre)udvikler, f.eks.:
1. Geografisk placering og infrastruktur
1.1 Haverslev udmærker sig - som bl.a. Støvring - med sin nøgleplacering tæt på E45, hvilket giver en åbenlys strategisk fordel i forhold til erhvervsudvikling, pendling og logistik.
1.2 Haverslev er relativt central placeret i kommunen, hvilket gør byen til et naturligt knudepunkt mellem nord og syd i Rebild Kommune, hvilket igen kan styrke sammenhængskraften i området.2. Erhvervspotentiale
2.1 Haverslev har i forvejen et aktivt erhvervsliv, der drager fordel af den gode intrastruktur omkring byen.
2.2 Der er rig mulighed for at udvide nuværende erhvervsområder, hvilket igen vil tiltrække nye virksomheder og skabe lokale arbejdspladser.3. Bosætning og demografi
3.1 Haverslev er en attraktiv for børnefamilier med en god og veldrevet skole, stærke dagtilbud, ikke mindst med den nylige godkendelse af vuggestue i Tuen og masser af fritidstilbud, hvilket gør byen meget attraktiv for børnefamilier.
3.2 Haverslev er meget pendlervenlig med kort afstand til større byer, så som f.eks. Aalborg og Hobro, og let adgang til E45.4. Lokal engagement og drivkraft
4.1 Haverslev har mange aktive borgere og et meget stærkt foreningsliv, hvilket sikrer et stærkt lokalt engagement som er afgørende for at lykkes med lokale udviklingsprojekter.
4.2 Haverslev har flere gange vist, at der er vilje og evne til at drive positive forandringer5. Syngergi med kommunens strategier
5.1 Haverslev understøtter Rebild Kommunes mål om decentral udvikling, hvorved fortsat investering og udvikling i Haverslev kan sikre balance imellem by og land.
5.2 Ved at styrke Haverslev, har Haverslev potentiale til at aflaste presset på boligmarkedet i kommunes større byer.6. Konklusion
Haverslev By har et stort potentiale som strategisk vigtig by i Rebild Kommune. Med sin centrale placering, stærke infrastruktur, aktive lokalsamfund og muligheder for erhvervsudvikling, bør byen opprioriteres i kommunens fremtidige planlægning.Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at man genovervejer at klassificere Haverslev som områdeby i Kommuneplan 2025 og fortsat støtte op om den positive udvikling der sker i Haverslev.
I modsat fald ønsker jeg en klar redegørelse for, hvilket tungvejende argumenter der retfærdiggør en klassificering som lokalby, på trods af ovenstående åbenlyse fakta.
Med venlig hilsen
Daniel Olesen
Haverslev -
Som borger i en by med udvikling bekymrer det mig meget at Haverslev er i spil til at blive kategoriseret som en lokalby. Det vil fratage området en del af det potentiale og drivkraft som der findes idag.
Med placeringen tæt på motorvejen er byen interessant og ser man på industriområdet kan man se byggeri og travlhed. Dertil har vi et lokalsamfund med stor opbakning, passion og drivkraft.
At omkvalificere Haverslev ville være som at skyde kommunen i foden.
Tværtimod skulle vi måske gøre byerne omkring Støvring mere attraktive for børnefamilier, nybyggere og boligsøgende for at tage presset af institutioner og skoler i Støvring. -
Jeg er meget uforstående overfor kommunens forslag til at nedjustere Haverslev til en lokalby. Det vil få en meget stor negativ effekt for Haverslev - det kan godt være der ikke sker noget lige i morgen, men kommunenplanen er gældende de næste 12 år.
Der er ikke nogen der ved hvordan det politiske ser ud om 3-5-10 år, og når først man har nedprioteret Haverslev, så vil det fremadrettet bare betyde man ikke ser Haverslev som en del af fremtiden.
Der er sket en kæmpe udvikling i Haverslev de seneste par år:
1. Haverslev Hallen er blevet fornyet og opdateret med et projekt som har kostede 15 mio, hvor kommunen har været med til at betale ca 10 mio.
2. Haverslev Idrætsforeningen har startet lokal fitness center med 300 medlemmer
3. Kommune har udstykket nye byggegrunde på "Amtoften"
4. Aars Boligforeningen har bygge 18 nye rækkehuse i Haverlsev - derudover er der blevet bygget yderligere 6 rækkehuse af private
5. Haverslev har fået et nyt sundhedscenter
6. "Bækkebo" skal til at udvide med 19 nye boliger
7. Der er stor fremgang i industriområdet
Det er ting som er sket bare inde for de sidste par år, der er et kæmpe potentiale i Haverslev.
Men hver gang kommunen ser negavtiv på Haverslev, så stopper det udvikle. Hvis man ønsker at bygge et nyt hus eller flytte til byen, så kigger man jo på ting som: Er skolen der om 10 år? Er Kødmanden der er om 10 år? - det er jo sådan nogle ting man bliver usikker på når man snakker om et nedpriotere Haverslev.
Så hvis nu kommunen faktisk ser positivt på Haverslev, så vil det bare betyde at udviklingen går endnu hurtigere
Mvh
Jakob Straarup -
Hvor bliver den næste udstykning af byggegrunde i Nørager.
Ældre borgere flytter fra byen, der mangler andels/ lejeboliger. Pyramiden og nabohuset på Jernbanegade fjernes og bygge andelsboliger, ligger tæt på indkøb.
Trafik: Kryds i Nørager erstattes af rundkørsel, trafikkø morgen, svært for de helt små cyklister at overskue krydset + den øgede tunge trafik med lastbiler + personbiler der smutter igennem byen. Bedre flow gennem byen med rundkørsel og sammenhæng med Jernbanegade og ny indkørsel til p plads ved Spar butikken. -
Til Rebild Kommune
Att.: Plan & Byg
15-08-2025
Høringssvar vedrørende forslag til kommuneplan – ændring af Haverslevs status fra områdeby til lokalby
Jeg ønsker hermed at afgive høringssvar vedrørende det fremlagte forslag til kommuneplan, hvor Haverslev foreslås ændret fra områdeby til lokalby.
Jeg er bekymret for, at en sådan ændring vil have negative konsekvenser for Haverslevs fremtidige udvikling, herunder:
1. Begrænsning af vækstmuligheder
En nedgradering af bystatus kan reducere kommunens prioritering af Haverslev i forhold til infrastruktur, erhvervsudvikling og offentlige faciliteter. Dette kan hæmme tiltrækningen af nye borgere og virksomheder.
2. Forringelse af service og tilbud
Lokalbyer modtager ofte færre offentlige investeringer i skoler, daginstitutioner, kultur- og fritidstilbud. Dette kan skabe en negativ spiral, hvor færre vælger at bosætte sig i byen.
3. Manglende anerkendelse af byens potentiale
Haverslev ligger i et naturskønt område med let adgang til E45 og har på kort tid bevist sin evne til at skabe udvikling og fællesskab:
o På rekordtid etableret en blomstrende vuggestue.
o Et meget aktivt fitnesscenter.
o En velfungerende skole, hvor børn trives, blandt andet på grund af skolens overskuelige størrelse.
o Et sundhedshus, der på kort tid har tiltrukket en højt kvalificeret læge, børnepsykolog, jordemodercenter, fysioterapeut m.fl.
o God tilvækst af nybyggeri.
o Aars Boligforening har netop etableret 18 moderne lejligheder på Amtoften.
o Et attraktivt industriområde med unik placering tæt på E45.
o Et fantastisk fællesskab med mange arrangementer, som gør det nemt for nye borgere at falde til i byen.
o Mange tilbud til børn og unge, bl.a. håndbold, fodbold og spejder.
o En meget attraktiv sportsefterskole, som aktivt deltager i byens arrangementer og styrker byens liv.
Alt dette er skabt af en by fuld af ildsjæle, hvor man hurtigt står sammen om nye projekter og får ting til at ske.
Jeg opfordrer derfor Rebild Kommune til at fastholde Haverslevs status som områdeby i kommuneplanen, så byen fortsat kan udvikles som et attraktivt lokalcenter med både boliger, erhverv og et varieret udbud af service.
Med venlig hilsen
Inge og Michael Nielsen
Mølhøjvangen 25, Haverslev
9610 Nørager -
Høringssvar vedlagt som pdf-fil
-
Høringssvar til Rebild Kommuneplan 2025 – vedr. Haverslev
Vedrørende bymønster
Jeg vil gerne takke for det store arbejde, der er lagt i Kommuneplan 2025. Planens ambition om et klart og balanceret bymønster er vigtig for hele kommunens udvikling.
Jeg ønsker dog at kommentere på forslaget om at kategorisere Haverslev som lokalby frem for områdeby.
Borgmesteren fremhæver, at Rebild Kommune er i vækst, og at det er et mål at understøtte de lokale samfund. En effektiv måde at gøre dette på er at anerkende byer, der allerede fungerer som kraftcentre, ved at give dem den rette kategori.
Haverslev er et eksempel på en sådan by, og opfylder allerede i dag flere af de funktioner, der kendetegner en områdeby:
1. Mange og velfungerende institutioner
Skole, børnehave, ny vuggestue, aktiv dagpleje og generelt høj borgertilfredshed med kommunale tilbud.
2. Stærk udvikling det seneste år
Nyetableret sundhedscenter med psykolog, fysioterapeut, massør, børnepsykolog og hypnoterapeut og stor lægeklinik.
3. Øget tilflytning. Tilflytning af mere end 10 familier i små boliger omkring sundhedscenteret, samt boligbyggeri mindst 3 steder i byen, heriblandt på Amtoften.
4. Levende erhvervsliv og service
Ny og ambitiøs købmand har overtaget dagligvare butikken Spar, nyt produktionsanlæg (nyt tobako) og flere iværksættere, som bidrager til lokal vækst. Igen blot inden for det sidste år.
5. Bredt og aktivt foreningsliv
Kunstforening, aktive seniorer, fitnesscenter, gymnastik, fodbold, håndbold, spejder, lokalhistorisk forening m.m. med stor opbakning.
6. Stærkt lokalt engagement
En handlekraftig befolkning, der skaber tilbud til alle aldersgrupper og styrker fællesskabet. Lokalsamfundet har en stærk selvopfattelse af at være et sted i udvikling.
Derudover har Haverslev to af kommunens helt store strategiske værdier:
• Placering ved trafikale hovedårer: Tæt på E45 og hovedvej A13.
• Unikt erhvervs- og serviceområde udenfor byskiltet: Med flere spisesteder, tankstation, butik, pendlerplads og kommunens største ladested for EL-biler.
Dette område rummer et stort udviklingspotentiale, som bør understøttes i kommuneplanen – uanset om det ligger lige udenfor byskiltet.
At tilpasse kommuneplanen, så den bygger videre på det, der virker, vil skabe udvikling. Det bør aldrig være de menneskelige samfund og værdier, der skal tilpasses kommuneplanen – planen skal tilpasses virkeligheden.
________________________________________
Vedrørende detailhandel
I forslaget går Haverslev fra at have to bymidter til ingen, og kategoriseres i stedet som lokalcenter.
Min bekymring går på, at ændringen kan få betydelig indflydelse på byens handelsmuligheder i negativ retning.
Mulige konsekvenser ved lokalcenter frem for bymidte:
• Mindre tiltrækningskraft: Lokalcenter signalerer, at handlen primært er for lokalt behov, hvilket kan gøre det sværere at tiltrække oplandshandel.
• Færre udviklingsmuligheder: Risiko for lavere prioritering af investeringer i bymiljø, trafik og handelsudvikling.
• Begrænset butiksvækst: Lavere maksimale butiksstørrelser kan hindre større dagligvarebutikker eller specialbutikker.
• Indirekte effekt på bosætning: Mindre butiksudvalg kan over tid påvirke tilflytning, især for børnefamilier.
Jeg foreslår derfor, at byens detailhandelsstatus revurderes, så den understøtter Haverslevs rolle som et handels- og servicecenter for både byen og oplandet.
________________________________________
Afslutning
Haverslev er en by i vækst, med stærke funktioner, strategisk placering, et bredt udbud af service og et aktivt erhvervs- og foreningsliv. At anerkende byen som områdeby og fastholde en detailhandelsstatus, der giver plads til fortsat udvikling, vil være til gavn for hele Rebild Kommune.
Med venlig hilsen
Katrine Kildedal -

Dette område rummer et stort udviklingspotentiale, som bør understøttes i kommuneplanen – uanset om det ligger lige udenfor byskiltet. Her kunne man argumentere for at industriområdet ved Haverslev anses for at være indenfor bygrænsen ligesom det også er i Støvring.
At tilpasse kommuneplanen, så den bygger videre på det, der virker, vil skabe udvikling. Det bør aldrig være de menneskelige samfund og værdier, der skal tilpasses kommuneplanen – planen skal tilpasses virkeligheden.
Det vækker undring at det fx virker til at være umuligt at lave en dagligvare butik, oppe i industriområdet bag OK og Sunset Boulevard.
________________________________________
Vedrørende detailhandel
I forslaget går Haverslev fra at have to bymidter til ingen, og kategoriseres i stedet som lokalcenter.
Min bekymring går på, at ændringen kan få betydelig indflydelse på byens handelsmuligheder i negativ retning.
Mulige konsekvenser ved lokalcenter frem for bymidte:
• Mindre tiltrækningskraft: Lokalcenter signalerer, at handlen primært er for lokalt behov, hvilket kan gøre det sværere at tiltrække oplandshandel.
• Færre udviklingsmuligheder: Risiko for lavere prioritering af investeringer i bymiljø, trafik og handelsudvikling.
• Begrænset butiksvækst: Lavere maksimale butiksstørrelser kan hindre større dagligvarebutikker eller specialbutikker.
• Indirekte effekt på bosætning: Mindre butiksudvalg kan over tid påvirke tilflytning, især for børnefamilier.
Jeg foreslår derfor, at byens detailhandelsstatus revurderes, så den understøtter Haverslevs rolle som et handels- og servicecenter for både byen og oplandet.
________________________________________
Afslutning
Haverslev er en by i vækst, med stærke funktioner, strategisk placering, et bredt udbud af service og et aktivt erhvervs- og foreningsliv. At anerkende byen som områdeby og fastholde en detailhandelsstatus, der giver plads til fortsat udvikling, vil være til gavn for hele Rebild Kommune.
Med venlig hilsen
Søren Kildedal -
Høringssvar vedr. Rebild Kommunes forslag om at kategorisere Haverslevs status som lokalby fremfor områdeby.
Jeg ønsker hermed at udtrykke min bekymring og uenighed i forslaget om at kategorisere Haverslevs status som lokalby fremfor områdeby. En sådan beslutning vil ikke afspejle den udvikling og det potentiale, som Haverslev har i dag – og risikerer at bremse en positiv vækst, der allerede er godt i gang.
1. En by i vækst – dokumenteret udvikling
Haverslev har i de seneste år gennemgået en markant positiv udvikling:
• Etablering af den nye vej Amtoften med attraktive byggegrunde, der tiltrækker nye borgere.
• Aars Boligforening opfører 18 nye rækkehuse.
• Bækkebo har konkrete planer om udvidelse, hvilket styrker byens helhedstilbud for mennesker med autisme.
• Etablering af fitnesscenter og nye sportsfaciliteter, som styrker byens sundheds- og fritidstilbud.2. Attraktiv for tilflyttere og pendlere
Haverslevs beliggenhed tæt på motorvejen gør byen til en ideel pendlerby med hurtig adgang til større byer.
Her findes en god folkeskole, en børnehave med store udearealer og nylig opstart af vuggestue – et stærkt fundament for børnefamilier.
Derudover rummer byen HCI, som har plads til 141 efterskoleelever. Det bidrager til et levende ungdomsmiljø og øger byens aktivitet og omsætning i lokalområdet.3. Stærkt lokalt fællesskab, kultur og sundhedstilbud
Byen har et rigt foreningsliv og et enestående sammenhold. Tæt beliggenhed til Rold Skov giver adgang til unikke natur- og fritidsmuligheder.
Haverslevs sundhedscenter tilbyder et bredt spektrum af sundheds- og omsorgsydelser: lægepraksis med uddannelseslæge, psykolog, børnepsykolog og hypnoterapeut, fysioterapeut, jordemoder og flere sygeplejersker. Sundhedscenteret er også aktivt i lokalsamfundet med tiltag som kunstudstillinger, der styrker byens kulturliv.4. Et bredt og aktivt erhvervsliv
Haverslev huser både detailhandel, service- og industrivirksomheder:
• Købmand, frisør, mekaniker, Haverslev El, slagter/mad ud af huset, hobbyforretning
• Burger King, McDonald’s, Sunset Boulevard, grillbar
• To tankstationer, mange el-ladestandere samt et aktivt industrikvarter5. Risiko ved nedgradering af bystatus
At tildele Haverslevs status som lokalby kan sende et uheldigt signal om stagnation, selvom virkeligheden viser det modsatte. En nedgradering vil kunne påvirke bosætning, erhvervsudvikling og kommunal prioritering negativt.Konklusion
Haverslev er ikke en by på tilbagetog – tværtimod. Den er i gang med en positiv udvikling, der fortjener at blive understøttet, ikke begrænset. Jeg opfordrer derfor til, at Haverslev tildeles status som områdeby, så den fortsatte vækst og udvikling kan sikres til gavn for både byens borgere og Rebild Kommune som helhed.Med venlig hilsen
Jeanette Køhler -
Hvis ikke nedlægning af en del af kommunens veje til private fællesveje er en del af kommuneplanen for de næste 12 år, så er der noget rivende galt. De andre delelementer i kommuneplanen er jo vand ved siden af konsekvenserne for mange borgere i kommunen, hvis man får gennemført den plan med tvangsomlægning af dele af vejnettet. Det bør stoppes nu.
-
Høringssvar – forslag om ændret klassificering af Haverslev
Jeg er uforstående overfor forslaget i Kommuneplan 2025 om at nedklassificere Haverslev fra byzoneby til lokalby. Det strider imod både byens faktiske udvikling og dens potentiale.
Haverslev har en strategisk placering tæt på E45, et aktivt erhvervsliv, gode udvidelsesmuligheder, stærke dagtilbud (herunder ny vuggestue), en velfungerende skole, et rigt fritidsliv og et engageret lokalsamfund. Byen er attraktiv for børnefamilier og pendlere, og den bidrager til at aflaste boligpresset i kommunens større byer.
En nedklassificering sender et signal om, at man ikke ønsker at videreudvikle netop de styrker, der gør Haverslev til en vigtig brik i kommunens sammenhængskraft og vækst.
Jeg opfordrer derfor til, at Haverslev fortsat klassificeres som byzoneby og at kommunen bakker op om den positive udvikling, vi allerede ser. Hvis forslaget fastholdes, forventer jeg en klar redegørelse for de tungtvejende argumenter, der skulle kunne retfærdiggøre beslutningen
Med venlig hilsen
Lisbeth Larsen -
Høringssvar vedr. bymønster og Haverslevs klassificering
-
Vedrørende: Høringssvar til Kommuneplan 2025 – Klassificering af Haverslev
Vi skriver for at udtrykke vores store uenighed i forslaget om at klassificere Haverslev som lokalby i den nye kommuneplan. Haverslev er en by i markant og positiv udvikling, og en sådan nedgradering strider imod både byens virkelighed og kommunens egne strategiske interesser.
Haverslevs strategiske placering er unik
Som borgmester Jesper Greth rammende sagde på borgermødet den 14. august 2025, er "Rebild kommunes vigtigste områder naturen og E45". Vi er fuldstændig enige. I hele kommunen er der reelt kun to byer, der fuldt ud tilbyder den unikke kombination af umiddelbar adgang til motorvejen og naturskønne omgivelser: Støvring og Haverslev.
Vores placering er en strategisk fordel for hele Rebild Kommune. Den giver en enestående mulighed for at tiltrække pendlere og nye borgere, der ønsker det bedste fra to verdener – en nem hverdag og tæt på naturen. At underkende dette potentiale ved at definere os som en lokalby er en strategisk fejl.
Haverslev fungerer allerede som en områdeby
En områdeby defineres ved sin evne til at servicere et opland. Præcis den funktion udfylder Haverslev allerede i dag. Borgere fra omkringliggende byer som Aarestrup, Mejlby, Ravnkilde, Sønderup og Binderup benytter sig dagligt af vores tilbud:
• Gode indkøbsmuligheder
• Velfungerende skole og pasningsmuligheder
• Læge- og sundhedscenter
• Et rigt og aktivt forenings- og fritidsliv
Vi er et naturligt omdrejningspunkt for mange. Dertil kommer, at Haverslev er en by, der med succes tiltrækker unge mennesker, både som arbejdskraft til vores lokale virksomheder og som elever på Himmerlands Ungdomsskole (HCI). Ungdomsskolen er en vital institution, der gør Haverslev synlig langt ud over kommunegrænsen og tilfører byen liv og dynamik.
Kort sagt: Alt, hvad der skal til for at få en hverdag til at hænge sammen, findes i Haverslev. Vi opfylder alle de krav, I stiller for at være en områdeby.
Signalværdien må ikke undervurderes
At ændre Haverslevs status fra det, der tidligere er blevet kaldt en udviklingsby, til en lokalby sender et utroligt negativt signal. Det signalerer stagnation frem for udvikling og vil uundgåeligt gøre det sværere at tiltrække de nye borgere og investorer, vi alle ønsker os.
Kommuneplanen er et af jeres vigtigste redskaber. Hvis det redskab bruges til at trække tæppet væk under en by, der har kæmpet sig til den positive udvikling, vi nu ser, har det store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Det handler om byens energi, borgernes selvværd og anerkendelsen af det store arbejde, der er lagt lokalt.
Vi er stolte af at bo i Haverslev. Vi er stolte af den udvikling, vi i fællesskab har skabt. En nedprioritering til lokalby vil føles som en total mangel på anerkendelse for denne indsats.
Med venlig hilsen,
Janni & Alex Ellice -
Kommuneplanen er en plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig i fremtiden. Derfor er det afgørende, at vi klassificerer byerne korrekt og ikke hæmmer deres udvikling, men løfter den. Haverslev skal derfor kategoriseres som en områdeby.
1. Strategisk placering og potentiale
Haverslev har en unik geografisk fordel for kommunen både ift. erhvervsudvikling, bosætning og pendling. Erhvervsudviklingen er en af grundene til, at Rebild Kommune oplever vækst, modsat mange andre nordjyske kommuner. Det skal vi understøtte – ikke begrænse.2. En by i markant udvikling
De seneste år er der sket en lang række investeringer og projekter i Haverslev:
* Haverslev Hallen er renoveret for 15 mio. kr., heraf ca. 10 mio. kr. fra kommunen
* Et nyt sundhedscenter er åbnet med flere sundhedsfaglige faggrupper
* En vuggestue er åbnet
* Bækkebo udvider med 19 nye boliger
* Industriområdet oplever vækst og tiltrækker nye virksomheder
* Nye byggegrunde er udstykket på Amtoften
* Aars Boligforening har bygget 18 nye rækkehuse, og yderligere 6 er opført privat.
* Idrætsforeningen har etableret et fitnesscenter med 300 medlemmer
Alt dette viser, at Haverslev ikke er en by i stilstand, men en by i bevægelse.3. Institutioner, opland og bosætning
Haverslev har en velfungerende skole, stærke dagtilbud, en ny vuggestue i Tuen samt læge og et sundhedscenter. Vi har et aktivt fritidsliv, en ungdomsskole, som tiltrækker unge langt ud over kommunegrænsen, og et foreningsliv, der binder oplandet sammen. Borgere fra Aarestrup, Mejlby, Ravnkilde, Sønderup og Binderup bruger byens tilbud. Haverslev fungerer allerede som en områdeby og opfylder dermed præcist de kriterier, kommunen selv stiller.4. Handel og spisende gæster
Byens dagligvarebutik fungerer som oplandets indkøbssted og slagter, pizzeria, grillbar og fastfoodkæder betyder, at Haverslev har langt flere spisende gæster end andre byer på samme størrelse - måske også flere spisende gæster end Støvring. Den tætte beliggenhed ved motorvejen skaber desuden gennemkørende trafik og aktivitet, hvilket giver byen et naturligt og stort opland, der samtidig bliver præsenteret for, hvad både kommunen og byen kan tilbyde.5. Lokalt engagement og signalværdi
Haverslev er kendetegnet ved et stærkt lokalt engagement og et fællesskab, der har formået at løfte store projekter i samarbejde med kommunen. At nedklassificere Haverslev sender et negativt signal om stagnation og risikerer at underkende den indsats, som borgere og foreninger i fællesskab har ydet. Kommuneplanen er et vigtigt redskab og skal bruges til at løfte byernes udviklng, ikke trække tæppet væk under en by i positiv udvikling.6. Aflastning af Støvring
Haverslev kan samtidig være med til at aflaste boligpresset og institutionerne i Støvring. Byen har både plads, fællesskab og infrastruktur til at tiltrække nye børnefamilier, pendlere og boligsøgende.Afslutning
Haverslev har en strategisk placering tæt på E45, et aktivt erhvervsliv, gode udvidelsesmuligheder, stærke dagtilbud, en velfungerende skole, et rigt fritidsliv, en ungdomsskole og et engageret lokalsamfund. Byen er attraktiv for børnefamilier og pendlere og fungerer allerede som oplandets naturlige omdrejningspunkt. -
Kære kommunalpolitikere i Rebild Kommune
Som kommende tilflytter til Haverslev, eftersom vi netop er gået i gang med at bygge nyt hus på den kommunale udstykning Amtoften, er vi forundret over at Kommunen påtænker at nedkvalificere Haverslev. Vi læser den kategori Haverslev påtænkes at lande i som en kategori hvor der muligvis vil være en daginstitution og handlemuligheder, men der står f.eks. ingenting om skole. Haverslev Skole har for ganske nyligt være lukningstruet og vi føler at kommunen lægger op til det igen. Vi er bange for at en nedgradering af Haverslev kan mindske interessen i at investere i Haverslev, både dem der ønsker at bygge nyt hus, som os, købe et eksisterende hus og dem der ønsker at starte eller flytte virksomhed til Haverslev.
Vi synes ellers at Haverslev opfylder alle de kriterier det kræver at være en områdeby jf. Kommuneplanens definition af en områdeby. -
Høringssvar til lokalplan
-
Høringssvar til lokalplan
-
Høringssvar vedrørende Haverslevs kategorisering i kommuneplanen
Jeg ønsker hermed at gøre opmærksom på, at Haverslev bør kategoriseres som områdeby i den kommende kommuneplan. Haverslev rummer en række kvaliteter og udviklingspotentialer, som tydeligt placerer byen i denne kategori frem for som lokalby.
1. Befolkningsudvikling og boligprojekter
Haverslev har gennem de seneste 50 år oplevet en stabil befolkningsudvikling fra ca. 500 indbyggere i 1970 til knap 800 i dag. Tallene viser, at byen ikke er i tilbagegang – tværtimod. Nye boligprojekter, herunder opførelsen af 18 rækkehuse, er allerede på vej og vil forventeligt tiltrække endnu flere børnefamilier. Byen har altså en dokumenteret og aktuel vækst, som peger på et betydeligt fremtidigt potentiale.2. En ung og børnefamilievenlig by
Haverslev har en stærk aldersprofil med 24 % af befolkningen under 18 år – et højere niveau end kommunegennemsnittet. Særligt aldersgruppen 30–39 år er markant repræsenteret, hvilket betyder, at byen er præget af aktive børnefamilier. Det giver et stærkt fundament for skole, fritidstilbud og foreningsliv, som netop er kendetegn for en områdeby.3. Geografisk placering og infrastruktur
Byen ligger centralt ved motorvej E45 og fungerer som et naturligt knudepunkt mellem kommunens byer. Placeringen giver oplagte muligheder for bosætning for pendlere, der arbejder i eksempelvis Aalborg eller Viborg, og samtidig gør det Haverslev til et oplagt lokalcenter i den sydvestlige del af kommunen. En by med denne tilgængelighed bør naturligt styrkes i bymønsteret.4. Erhvervsliv og udviklingsmuligheder
Haverslev har et aktivt erhvervsliv med både transportvirksomheder, håndværkere og detailhandel. Byens placering ved motorvejen gør den yderst attraktiv for yderligere erhvervsudvikling. At placere Haverslev i en lavere kategori risikerer at svække netop det potentiale, der kan skabe lokal vækst og arbejdspladser.5. Balancen i kommunens bymønster
Kommunen fremhæver behovet for balance i bymønsteret. I dag er Skørping, Terndrup, Suldrup og Nørager udpeget som områdebyer. Haverslev adskiller sig geografisk fra disse ved sin placering i kommunens sydvestlige del og kan dermed bidrage til en mere spredt og afbalanceret udvikling i hele kommunen. Ved ikke at udpege Haverslev som områdeby, mister man et vigtigt knudepunkt, der kan understøtte kommunens samlede udvikling.Konklusion
Haverslev har både demografisk, geografisk og erhvervsmæssigt de kvaliteter, som kendetegner en områdeby. At placere byen i kategorien lokalby vil ikke afspejle dens faktiske rolle og potentiale. Tværtimod vil en områdeby-kategorisering sende et klart signal om, at Rebild Kommune ønsker at investere i og styrke de områder, hvor der allerede er dokumenteret vækst, et aktivt erhvervsliv og et stærkt børne- og foreningsliv.På den baggrund skal jeg derfor stærkt opfordre til, at Haverslev udpeges som områdeby i den kommende kommuneplan.
Med venlig hilsen
Dennis Langdahl Vestergaard
Virksomhed
-
Vejdirektoratets bemærkninger, se venligst vedhæftede
-
Bemærkninger fra Aalborg Stiftsøvrigheden fremgår af vedhæftede dokument
-
Høringssvar til Rebild Kommuneplan 2025 – vedr. Haverslev
Vedrørende bymønster
Jeg vil gerne takke for det store arbejde, der er lagt i Kommuneplan 2025. Planens ambition om et klart og balanceret bymønster er vigtig for hele kommunens udvikling.
Jeg ønsker dog at kommentere på forslaget om at kategorisere Haverslev som lokalby frem for områdeby.
Borgmesteren fremhæver, at Rebild Kommune er i vækst, og at det er et mål at understøtte de lokale samfund. En effektiv måde at gøre dette på er at anerkende byer, der allerede fungerer som kraftcentre, ved at give dem den rette kategori.
Haverslev er et eksempel på en sådan by, og opfylder allerede i dag flere af de funktioner, der kendetegner en områdeby:
1. Mange og velfungerende institutioner
Skole, børnehave, ny vuggestue, aktiv dagpleje og generelt høj borgertilfredshed med kommunale tilbud.
2. Stærk udvikling det seneste år
Nyetableret sundhedscenter med psykolog, fysioterapeut, massør, børnepsykolog og hypnoterapeut og stor lægeklinik.
3. Øget tilflytning. Tilflytning af mere end 10 familier i små boliger omkring sundhedscenteret, samt boligbyggeri mindst 3 steder i byen, heriblandt på Amtoften.
4. Levende erhvervsliv og service
Ny og ambitiøs købmand har overtaget dagligvare butikken Spar, nyt produktionsanlæg (nyt tobako) og flere iværksættere, som bidrager til lokal vækst. Igen blot inden for det sidste år.
5. Bredt og aktivt foreningsliv
Kunstforening, aktive seniorer, fitnesscenter, gymnastik, fodbold, håndbold, spejder, lokalhistorisk forening m.m. med stor opbakning.
6. Stærkt lokalt engagement
En handlekraftig befolkning, der skaber tilbud til alle aldersgrupper og styrker fællesskabet. Lokalsamfundet har en stærk selvopfattelse af at være et sted i udvikling.
Derudover har Haverslev to af kommunens helt store strategiske værdier:
• Placering ved trafikale hovedårer: Tæt på E45 og hovedvej A13.
• Unikt erhvervs- og serviceområde udenfor byskiltet: Med flere spisesteder, tankstation, butik, pendlerplads og kommunens største ladested for EL-biler.
Dette område rummer et stort udviklingspotentiale, som bør understøttes i kommuneplanen – uanset om det ligger lige udenfor byskiltet.
At tilpasse kommuneplanen, så den bygger videre på det, der virker, vil skabe udvikling. Det bør aldrig være de menneskelige samfund og værdier, der skal tilpasses kommuneplanen – planen skal tilpasses virkeligheden.
________________________________________
Vedrørende detailhandel
I forslaget går Haverslev fra at have to bymidter til ingen, og kategoriseres i stedet som lokalcenter.
Min bekymring går på, at ændringen kan få betydelig indflydelse på byens handelsmuligheder i negativ retning.
Mulige konsekvenser ved lokalcenter frem for bymidte:
• Mindre tiltrækningskraft: Lokalcenter signalerer, at handlen primært er for lokalt behov, hvilket kan gøre det sværere at tiltrække oplandshandel.
• Færre udviklingsmuligheder: Risiko for lavere prioritering af investeringer i bymiljø, trafik og handelsudvikling.
• Begrænset butiksvækst: Lavere maksimale butiksstørrelser kan hindre større dagligvarebutikker eller specialbutikker.
• Indirekte effekt på bosætning: Mindre butiksudvalg kan over tid påvirke tilflytning, især for børnefamilier.
Jeg foreslår derfor, at byens detailhandelsstatus revurderes, så den understøtter Haverslevs rolle som et handels- og servicecenter for både byen og oplandet.
________________________________________
Afslutning
Haverslev er en by i vækst, med stærke funktioner, strategisk placering, et bredt udbud af service og et aktivt erhvervs- og foreningsliv. At anerkende byen som områdeby og fastholde en detailhandelsstatus, der giver plads til fortsat udvikling, vil være til gavn for hele Rebild Kommune.
Med venlig hilsen
Katrine Kildedal -
Vedhæftet fremsendes høringssvar fra Energinet Gastransmission A/S til Rebild Kommuneplan 2025
-
Se vedhæftet fil
-
Høringssvar til Rebild Kommune fra Ravnborg Gods ApS,
Vi anser ikke Ravnborg Skovs hovedbygning, Hurupvej 30, 9574 Bælum for at have bevaringsmæssig værdi.
Af følgende årsager mener vi ikke, at Ravnborg hovedbygning kan vurderes bevaringsværdigt 3 eller 4:
Hoveddøren er blevet udskiftet i 2023, da den originale dør ikke stod til at restaurere.
Huset gennemgik en kæmpe renovering i 1980'erne.
I 2010’erne blev facaden og fortrappen ændret.
I 2020’erne blev bagtrappen ændret.Der er altså meget lidt ved hovedhuset, der står originalt tilbage, grundet de mange utilpassede udskiftninger og ombygninger.
Vi mener ikke, at hovedbygningen er en god repræsentant for nyklassicistisk arkitektur, på grund af at udskiftninger og ombygninger ikke er tilpasset det originale udtryk og ikke giver et nyklassicistisk helhedsudtryk. Hovedhuset er blot en del af et samlet driftsanlæg, hvor der ikke er taget højde for den arkitektoniske strømning i det samlede udtryk, vi mener derfor ikke, der er tale om et sammenhængende kulturhistorisk miljø. Til sidst skal det nævnes, at hovedhuset er fra 1925, hvilket i sig selv er nyt set i historisk sammenhæng.
Med andre ord er vi meget enige i den beskrivelse, I har skrevet om hele anlægget, hvor i påpeger at driftsbygningerne omkring hovedhuset er af nyere dato. Vi vil derfor argumentere for at originalitets værdien er langt fra 5 og tættere på 9.
Med venlig hilsen,
Ravnborg Gods ApS
Forening og selvejende institution
-
Høringssvar vedr. Kommuneplan 2025 - Nedklassificering af Haverslev
På vegne af bestyrelsen for Haverslev Hallen vil vi gerne udtrykke bekymring over forslaget om at nedklassificere Haverslev fra udviklingsby til lokalby i Kommuneplan 2025.
Haverslev er en by med et stærkt lokalt engagement, et aktivt foreningsliv og en strategisk placering tæt på E45. Vi har i de seneste år arbejdet målrettet med lokale udviklingsplaner, som netop har haft til formål at styrke byens attraktivitet og fremtidige vækstpotentiale.
En nedklassificering vil sende et uheldigt signal til både borgere og potentielle investorer om, at Haverslev ikke længere er en prioritet for kommunal udvikling. Det risikerer at bremse den positive udvikling, som vi i fællesskab har skabt, og kan føre til stagnation i både befolkningstilvækst og erhvervsudvikling.
Skolen som hjørnesten i lokalsamfundet
En særlig bekymring er den potentielle negative påvirkning af Haverslev Skole. Skolen er en hjørnesten i byens liv og udvikling - både som uddannelsesinstitution og som samlingspunkt for børn, unge og familier. Hvis skolen på sigt skulle miste sin betydning eller i værste fald lukke, vil det få alvorlige konsekvenser for hele byen.
Skolen er tæt knyttet til Haverslev Hallen, som benyttes til idræt og fritidsaktiviteter. Uden skolen vil hallens eksistensgrundlag blive truet, og det vil svække både foreningslivet og det sociale fællesskab. En negativ befolkningsudvikling kan i forlængelse heraf føre til, at andre vigtige institutioner som sundhedscenteret, "Bækkebo", efterskolen og lokale erhverv også bliver påvirket ? med risiko for lukninger og tab af vigtige funktioner i byen.
Opfordring til Rebild Kommune
Vi opfordrer derfor Rebild Kommune til at genoverveje beslutningen om at nedklassificere Haverslev. Byen har både vilje og potentiale til fortsat udvikling, og det kræver, at kommunen bakker op med en plan, der understøtter vækst, investering og fællesskab.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Haverslev Hallen -
Høringssvar fra Haverslev IF - se vedhæftede.
-
Høringssvar vedr. Kommuneplan 2025
-
Vedhæftet høringssvar på vegne af Bestyrelsen, grundejerforeningen Mølhøjvangen
-
I udkastet til ny kommuneplan indgår forslag til nye bymønstre, hvor man bla. fjerner skellet mellem landsby og byzoneby - og udnævner Øster Hornum til lokalby. Denne nedprioritering af vores by fra byzoneby til nu at blive lokalby giver anledning til en del bekymring.
Som byzoneby var vores by udnævnt til at være udviklingsområde i Rebild kommune og som lokalby er det formuleret meget løst, hvordan kommunen vil understøtte byens udvikling:
Vil Rebild Kommune understøtte og udvikle vores Daginstitutioner og Børneunivers?
Vil Rebild kommune støtte op om gymnastikhalprojektet MeNaTeket, som ved sidste budgetaftale blev beskåret fra 10 mio til 3 mio?
I hvilken grad vil Rebild kommune støtte op om Hærvejs start/stopsted i Øster Hornum, når det ikke er nævnt i afsnittet om turisme?
Vil Rebild Kommune gøre det muligt at etablere friplejehjem på samme måde, som man har gjort i Nørager og Støvring, så de ældre i kommunen får lige vilkår og nærhedsprincippet opfyldes?
Men også, hvordan vil Rebild kommune prioritere udvikling af infrastruktur, byggegrunde, klimasikring og offentlig transport?I definitionen af områdebyer fremgår det klart, at: Der skal kommunen understøtte udviklingen af byens funktioner som skoler, institutioner, dagligvarebutikker og bymidte. Men i beskrivelsen af lokalbyerne fremgår det bare, at byudvikling skal understøtte de lokale kvaliteter. Men spørgsmålet opstår hurtigt, hvem der definerer, hvorvidt et initiativ tilhører denne kategori.
Vi har ligesom andre byer oplevet, at byens plejehjem er lukket, at skolens elevtal er reduceret, da man flyttede 7. klasse, at stå uden byggegrunde i flere år, at kommunens bevilling til byens halprojekt blev reduceret fra 10 mio til 3 mio kr.
I et notat fra behandlingen af bymønstre fremgår det, at bymønsteret kan fungere som udgangspunkt for politiske prioriteringer og investeringer.
Med bymønster som udgangspunkt for kommunens prioriteringer bliver vi temmelig bekymret for udviklingen i Øster Hornum.Rebild Kommune og forvaltninger skal anerkende Øster Hornum som en vigtig brik i Rebild Kommunes DNA og bør se byen som en stærk vækstby i Rebild Kommunes nordvestlige del - ikke blot anse byen som en forstad til Aalborg. Forslaget til nye bymønstre med udnævnelse af Øster hornum til lokal by bør fjernes - og de nuværende begreber så som byzone- og vækstby bør bibeholdes.
Med Venlig Hilsen
Per Vilsbøll, Nonni Smedsgaard og Birgitte Bak-Sørensen
på vegne af
Borgere fra Øster Hornum, Hærvejsgruppen og MeNaTeket
Bestyrelse i kommunal institution
-
Vedhæftet fremsendes høringssvar til Rebild Kommune ifm. Kommuneplan 2025 på vegne af Skolebestyrelsen på Haverslev Skole.
Øvrige
-
Høringssvar fra Lokalrådet for Øster Hornum og omegn - se vedhæftede.
-
Høringssvar vedr. Kommuneplan 2025
På vegne af husudvalget i Børnehuset Tuen vil vi udtrykke vores store bekymring i forhold til planerne om at nedjustere Haverslevs status til lokalby.
Vi mener, at byen bør bibeholde sin status som områdeby.
På grund af byens særdeles gode placering med god mulighed for at pendle til flere større byer, er den attraktiv for børnefamilier, der både arbejder i Rebild Kommune samt flere andre omkringliggende kommuner. Dette understreges også af den vækst, der har været i kommunen med flere udstykninger af attraktive grunde.
For at holde på de nuværende børnefamilier og samtidig fortsat at tiltrække nye, er det nødvendigt, at signalere og sikre byens positive udvikling, hvor der lige nu er et rigt forenings- og kulturliv samt et både at attraktivt skole- og dagtilbud. Her er det en stor styrke med det tætte samarbejde skole og børnehus imellem, der også understøtter byens sociale liv samt giver trygge overgange i børnelivet.
Vi står netop også med et styrket dagtilbud, hvor der lige er opstartet vuggestue. Ved at nedjustere Haveslev til lokalby, hvor der ikke står noget nævnt om et skoletilbud, risikerer I at befolkningsvæksten stagnerer, hvilket får en negativ betydning for både erhvervsliv, foreningsliv og daginstitutionen.Vi opfordrer Rebild Kommune til at bibeholde Haverslev som områdeby og sikre udvikling og ikke blot vedligholdelse i en attraktiv by med stort potentiale. Ellers risikerer vi at børnefamilier fravælger Rebild Kommune til omkringliggende kommuner, der også prioriter at tilbyde nære udviklende lokalsamfund på lige fod med store byer.
Med venlig hilsen
Husudvalget, Børnehuset TuenEva Morgenstjerne Bøgh, Tisbjergvej 2, 9610 Nørager
Kirstine Hesselholt - Lillevang 2, 9610 Nørager
Carina Olesen, Mølhøjvangen 19, 9610 Nørager
Tina Østergaard Dahl, Stausgaardsvejen 10, 9610 Nørager
Kalle Lund Andersen, Vestbyen 8, 9610 Nørager
Kristian Jensen, Østergade 4, 9610 Nørager
Lise Pihl Kjærsgård, Enshøjvej 4, 9610 Nørager
Martin Degn Ovesen, Veggerbyvej 23, 9541 Suldrup
Kamilla Degn Friis, Jyllandsgade 34, 9610 Nørager
Solbjerg Stationsby er tilsyneladende faldet helt ud af listen med landsbyer selvom landsbyer, der er mindre end Solbjerg Stationsby, er medtaget. Hvad er kriterierne for, hvilke landsbyer der er med?