Digital Signatur og NemID
Bemærk at det til mange selvbetjeningsmuligheder er nødvendigt, at du af sikkerhedsmæssige årsager har en digital signatur eller et NemID til at underskrive dig med. Det kan tage nogle dage, inden du kan bruge selvbetjeningsløsningen, hvis du ikke allerede har et NemID, fordi du ved bestilling af det skal vente på, at det bliver tilsendt per post til din folkeregisteradresse.
Den gamle digitale signatur kan ikke længere bestilles, men hvis du har en digital signatur i forvejen, kan du stadig bruge den til offentlige selvbetjeningsløsninger.
Det nye NemID kan bruges både til www.skat.dk, alle netbanker, offentlige selvbetjeningsløsninger og efterhånden også til mange private virksomheder.
Læs mere om NemID og bestilling her.