Til forsiden

Flytning


Hvor skal jeg melde flytning?

Hvis du flytter

  • til Rebild Kommune eller til en ny adresse inden for kommunen, skal flytningen meldes til Rebild Kommune
  • til andre kommuner, herunder Grønland skal flytningen meldes til tilflytningskommunen
  • til de nordiske lande og Færøerne skal flytningen meldes til tilflytningskommunen.
  • til det øvrige udland skal flytningen meldes til fraflytningskommunen
  • til Danmark fra udlandet, skal du møde personligt op i tilflytningskommunen og melde din indrejse

Hvordan melder jeg flytning?

Meld flytning med NemID via Digital Flytning. Har du ikke NemID, kan du bestille et på www.nemid.nu eller hente et i Borgerservice, hvis du medbringer pas eller kørekort. 

Du kan også printe en flytteblanket og sende til kommunen eller henvende dig i Borgerservice for at melde flytning. 

Du skal anmelde flytning senest fem dage efter, at du er flyttet.

Lægevalg

Melder du flytning digitalt, har du samtidig mulighed for at vælge læge.

Anvender du flytteblanketten, skal du og din læge også udfylde en blanket, hvis lægen har praksis længere end 15 km fra din nye bopæl.

Lægevalg ud over 15 km afstand

Meld flytning til PostDanmark

Når du flytter, skal du huske at melde flytning til PostDanmark. Det kan du også gøre via nettet.

Meld flytning til PostDanmark  

Boligstøtte

Hvis du vil søge boligstøtte, kan du her læse om regler, beregning og ansøgning.

Navne- og adressebeskyttelse

Du kan få navne- og adressebeskyttelse, så Folkeregistret og CPR ikke må oplyse dit navn eller adresse til andre. Udfyld en blanket og indsend den elektronisk ved hjælp af NemID, eller send den med posten.  

Læs mere på www.borger.dk.

24.11.11 chge