Projekt Fremtidens Folkeskole
Hvordan skal en bæredygtig folkeskole se ud i 2020 – og hvordan gør vi den vision til virkelighed i Rebild Kommune?
Det er kernespørgsmålet i Projekt Fremtidens Folkeskole, som Børne- og Ungdomsudvalget har iværksat. Målet er en strategi for fremtidens folkeskole i Rebild Kommune. En strategi der blandt andet indeholder målsætninger for fremtidens folkeskole, scenarier for organisering af folkeskolen og konkrete handleplaner.
Du kan læse mere om baggrund, mål og planer for Projekt Fremtidens Folkeskole i projektets kommissorium og her på siderne.
Børne- og Ungdomsudvalget ønsker et solidt grundlag at træffe beslutninger om fremtidens folkeskole på, og vægter i den sammenhæng en konstruktiv og saglig debat med folkeskolens væsentligste interessenter og borgerne i kommunen. Debatten lægger politikerne op til gennem flere forskellige elementer:
Kommentarside: Din vision for folkeskolen
En elektronisk kommentarfunktion hvor alle kan skrive et indlæg og på den måde give deres mening til kende, komme med forslag, idéer og visioner osv. for fremtidens folkeskole. Indlæggene bliver brugt som inspiration og vidensgrundlag i kommunens arbejde med at lægge strategien for fremtidens folkeskole i Rebild Kommune.
Gå til kommentarsiden og skriv et indlæg.
Debatoplæg: En bæredygtig folkeskole
Et debatoplæg med tal og fakta om folkeskolerne i dag, samt de udfordringer og muligheder fremtidens folkeskole står overfor
Læs og download debatoplægget: En bæredygtig Folkeskole.
Heldagsseminar: Folkeskolen i Rebild Kommune anno 2020
En workshop hvor en række væsentlige interessenter (f.eks. elever, forældre, lærere, pædagoger, faglige organisationer, ledere, politikere, forskere, erhvervsliv) – med udgangspunkt i debatoplægget – diskuterer fremtidens folkeskole. Materiale, forslag, idéer, målsætninger og handlinger fra dagen bliver brugt i arbejdet med at formulere strategien for fremtidens folkeskole.
(seminaret blev afholdt den 15. marts 2011 - se materiale, billleder osv. fra dagen under: Seminar: Folkeskolen 2020)
Offentlig høring og borgermøde: Strategi for fremtidens folkeskole
Strategien bliver behandlet politisk i maj 2011 og er i offentlig høring fra den 1. juni til den 6. juli. Den 6. juni er der borgermøde på Kulturstationen i Skørping.
(Borgermøde og høring er gennemført - læs mere under: Borgermøde 6. juni, og find høringsmateriale og høringssvar under: Høring - strategien. Strategien endte med at se sådan ud: På vej mod fremtidens folkeskole 2020).
Offentlig høring: Skolestruktur
Et forslag til skolestruktur - sendt i høring af byrådet den 13. oktober med høringssfrist 19. december.
(Høringen er gennemført - du kan se høringsmateriale og høringssvar under Høring - skolestruktur.
Opdateret 03.01.12 anky