Center Arbejdsmarked
Center Arbejdsmarked består af Jobcenter Rebild, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Rebild red.) samt Udbetalingsenheden.
Jobcenter Rebild
Jobcenter Rebild er placeret på rådhuset i Støvring. Jobcenteret varetager opgaver for både virksomheder og borgere vedrørende beskæftigelsesindsatsen i kommunen.
Jobcenteret har fokus på at sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft og samtidig give borgere, der søger job eller jobskifte den bedst mulige service.
Udbetalingsenheden
Udbetalingsenheden er placeret på rådhuset i Støvring (ved siden af Jobcenteret), og sørger blandt andet for udbetaling af sygedagpenge, ledigheds- og fleksydelse, enkeltydelser samt kontanthjælp. Alle, der ønsker kontanthjælp, skal først henvende sig i Jobcenteret, inden kontanthjælpen kan bevilges.
Ungdommens Uddannelsesvejledning
UU-Rebild vejleder om uddannelse og job til elever i grundskolens 7. - 10. klasse og unge mellem 15 og 25 år, som ikke er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.
Elever i grundskolen vejledes på den enkelte skole i samarbejde med vejleder, lærer og forældre.
Vejledning af de 15-17-årige sker i forbindelse med en løbende revision af den unges uddannelsesplan. Til unge under 18 år, der ikke er i uddannelse eller job efter grundskolen, kan UU tilrettelægge en særlig indsats, så den unge kommer i uddannelse eller job.
Vejledning af de 18-24-årige rettes mod unge, der skønnes at have behov for særlig vejledning, der tilbydes løbende, enten til den unge er kommet i en ordinær uddannelse eller følger en uddannelsesplan.
Vidste du:
- At Jobcenteret tilbyder virksomhederne hjælp til rekruttering af arbejdskraft
- At Jobcenteret har stort fokus på virksomhedernes sundhedsfremme, sygefravær og forebyggelse
- At Jobcenteret tilbyder ledige hjælp til at finde job
Centerchef
Jesper Dahlgaard
Send en mail