Til forsiden

Børn og Ungdom

Forvaltningen Børn og Ungdom tager sig af Rebild Kommunes tilbud, indsatser osv. på børne- og ungeområdet. Det er f.eks. sundhedsplejen og tandplejen, dagpleje, børnehaver, skoler og skolefritidsordninger, familiepleje, støtte til børn med særlige behov og meget mere. Det er altså den samme forvaltning der følger alle børn i kommunen gennem hele deres opvækst.

De overordnede målsætninger, visioner og værdier på børne- og ungeområdet er beskrevet i den Sammenhængende Børnepolitik for Rebild Kommune.

Børn og Ungdom består af fire afdelinger: Dagtilbud, Skole, Familie og Sekretariat.

Forvaltningschef: Bruno Borella

Dagtilbudsafdelingen
Afdelingsleder: Jette Christensen

Under dagtilbudsafdelingen hører Rebild Dagpleje, specialbørnehavegruppen og støttekorpset. Desuden varetager afdelingen pladsanvisningen til de 22 daginstitutioner der er i Rebild Kommune.

Direkte telefon: 99 88 77 81
Rebild Dagpleje: 99 88 78 01

 
Skoleafdelingen
Afdelingsleder: Per Larsen

Under skoleafdelingen hører de 14 folkeskoler med tilhørende skolefritidsordninger/udvidet skolefritidsordninger, specialskoler, vidtgående specialundervisning, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Ungdommens uddannelsesvejledning.

Direkte telefon: 99 88 77 88


Familieafdelingen
Afdelingsleder: Lone Skov Møller

Under familieafdelingen hører sundhedsplejen, tandplejen og en døgninstitution for børn med sociale og adfærdsmæssige problemer. Samtidig varetager afdelingen rådgivningen af børn, unge og forældre, støtte til børn og unge med særlige behov, godkender og fører tilsyn med opholdssteder og familiepleje.

Direkte telefon: 99 88 78 40


Sekretariatet

Sekretariatet varetager sekretariats-, plan- og udviklingsopgaver inden for forvaltningens område, herunder betjening af Børne- og Ungdomsudvalget.

Direkte telefon: 99 88 77 73


Børn og Ungdom har til huse i Rebild Kommunes administrationsbygning i Terndrup – Skørpingvej 7. Dog er Rebild Dagpleje som hører under Børn og Ungdom placeret i stationsbygningen i Skørping – Sverriggårdsvej 3.

Hvis du vil sende post til Børn og Ungdom skal det ske på Rebild Kommunes fælles postadresse:

Børn og Ungdom
Rebild Kommune
Hobrovej 88
9530 Støvring

Mail: raadhus@rebild.dk

 

Opdateret 23.06.09 hhje 

 

Billede fra kommunen

Kontakt

Børn og Ungdom
Telefon: 99 88 99 88