Til forsiden

Friplads

Fripladstilskud er et tilskud, der afhænger af, hvor høj den samlede husstandsindtægt er.

I kan få fripladstilskud, hvis husstandens indkomst for 2012 er under 485.500 kr.

Hvis jeres samlede indtægt for 2012 er under 156.301 kr., er der mulighed for, at I kan få hel friplads. I skal være opmærksomme på, at indtægtsgrænserne bliver forhøjet med 7000 kr. hvis I har mere end ét barn under 18 år i hjemmet. Det gælder for hvert barn ud over det første.

I skal ansøge om at få friplads eller fripladstilskud. Det sker elektronisk via linket: Økonomisk friplads, som findes i højre side under selvbetjening. Under linket er der også mulighed for at beregne fripladstilskuddet. For at gøre det, skal I bl.a. indtaste Rebild Kommunes bruttodriftsudgifter samt taksterne. Tallene kan I se her:

Rebild Kommunes bruttodriftsudgifter og takster for 2012

Driftsudgifter      Takst pr. måned     
Dagpleje   9.320 kr. 2.330 kr.
Småbørnsinstitution 11.240 kr. 2.810 kr.
Børnehave   6.320 kr. 1.580 kr.
 
Skolefritidsordning - fuldtid   2.885 kr. 1.575 kr.
Skolefritidsordning - morgen   1.410 kr. 770 kr.
Skolefritidsordning - eftermiddag   2.575 kr. 1.406 kr.

Ring til Borgerservice, hvis I har spørgsmål – telefon 99 88 99 88

Socialpædagogisk friplads
I særlige tilfælde kan kommunen yde socialpædagogisk friplads. Det kræver, at en socialrådgiver foretager en sagsbehandling. Få mere information hos Center Familie og Handicap - telefon 99 88 99 88. 




Opdateret 14.12.2011 bean