Til forsiden

Børn

"Alle børn og unge har ret til et godt liv – et liv i trivsel" – det er den overordnede vision i børne- og familiesynet i Rebild Kommune.

I indsatsen over for børn, unge og familier handler vi i Rebild Kommune ud fra et fælles grundlæggende værdisæt med fokus på forældreansvar, barnets bedste, tryghed og omsorg, sundhed, udgangspunkt i egne ressourcer og venskab og relationer.

Indfrielsen af den overordnede vision og intentionerne i værdisættet forudsætter helhed og tværfaglighed i indsatsen samt en vægtning af såvel forebyggelse og tidlig opsporing som faglighed i arbejdet med børn og unge.

Sammenhængende Børnepolitik
Du kan læse meget mere om de overordnede visioner, værdier, mål og rammer for børne- og ungeområdet i den sammenhængende børnepolitik for Rebild Kommune.

Den sammenhængende børnepolitik er udarbejdet med sigte på, at skabe en rød tråd i den kommunale organisering og indsats inden for børne- og ungdomsområdet – både i dybden og i bredden. Politikken skal hjælpe med at danne sammenhæng mellem generel forebyggelse, det vil sige den særlige forebyggende indsats, der foregår i normalområdet, og den målrettede indsats over for børn og unge med særlige behov. Målet er at skabe rummelighed og undgå udstødelse af normalområdet – eksternalisering.

 

Opdateret 19.12.08 anky