Skolebørn
Skolesundhedsplejersken undersøger børnene, styrker og støtter dem i at træffe sunde valg, underviser dem om pubertet, sex og menstruation og sørger for, at de har det godt og trives i dagligdagen. Som barn, ung eller forældre kan du tale med skolesundhedsplejersken om alt det, der har med sundhed og trivsel at gøre – også de ting der kan være svære at tale om.
Skolesundhedsplejersken har tavshedspligt og samarbejder først og fremmest med jer som familie. Efter aftale med jer, kan hun også trække på andre faggrupper i sit arbejde. Det kan f.eks. være børnelæger, hospitaler, tandplejere, børneinstitutioner og sagsbehandlere.
Ring eller mail
Du kan kontakte din skolesundhedsplejerske mandag-fredag kl. 8.00-15.00. Hun kan være optaget – men læg en besked med navn og telefonnummer, så ringer hun tilbage så hurtigt, det er muligt. Du er også velkomment il at sende en mail.
|
Sundhedsplejerske
|
Telefon/mail |
Tilknyttet skolerne |
|
Vakant stilling kontakt ledende sundhedsplejerske Vibeke Jensen |
telefon: 99 88 78 28 mail: vije@rebild.dk |
Bavnebakkeskolen Øster Hornum Skole Terndrup Skole Guldbæk Friskole (privat) |
| Dorthe Bolvig Hansen |
telefon: 29 64 91 74 mail: dbha@rebild.dk |
Bælum-Solbjerg Skole Skørping Skole Blenstrup Skole |
Gitte Alida Eriksen
|
telefon: 30 10 58 13 mail: gaer@rebild.dk |
Suldrup Skole Karensmindeskolen Sønderup Friskole (privat) |
| Karina Pind |
telefon: 29 64 45 20 mail: kapi@rebild.dk |
Haverslev Skole Ravnkilde Skole Sortebakkeskolen Hellum Skole Gregers Krappe Friskole (privat) |
Samtaler og undersøgelser
Det enkelte skolebarn får ca. hvert 2. år tilbud om samtale og undersøgelse – individuelt eller i gruppe. Derudover er der kontakt efter behov. Den rutinemæssige undersøgelse ved skolesundhedsplejersken består af synsprøve, højde- og vægtmåling samt på enkelte klassetrin høreprøve. Samtalens omdrejningspunkt er det enkelte barns trivsel – derfor kalder vi det for en trivselssamtale.
Børnehaveklasse
Tilbud om at deltage i forældremøde.
Indskolingssamtale og undersøgelse med deltagelse af forældre.
1. klasse
Trivselssamtale og rutinemæssig undersøgelse.
3. klasse
Rutinemæssig undersøgelse samt tilbud om trivselssamtale ved behov - individuelt/grupper.
3. eller 4. klasse
Menstruationsundervisning til pigerne.
5. eller 6. klasse
Pubertetsundervisning.
6. klasse
Trivselssamtale og rutinemæssig undersøgelse - individuelt/grupper.
8. klasse
Udskolingssamtale og undersøgelse.
8. eller 9. klasse
Tilbud om seksualundervisning.
På alle klassetrin kan der være mulighed for sundhedspædagogisk undervisning.
Opdateret 10.05.12 anky