Specialtandpleje
Specialtandplejen er et tilbud til sindslidende, udviklingshæmmede og andre, der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller omsorgstandplejen.
Hvem kan få tilbuddet?
- Sindslidende og udviklingshæmmede, der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
- Visse personer med cerebral parese, autisme samt andre med betydelig og varig funktionsnedsættelse.
Hvad koster det?
Kommunen opkræver en egenbetaling på 1725 kroner pr. år svarende til 143,75 kr. om måneden. Børn og unge under 18 år deltager gratis.
Tilmelding og visitation
Fagpersoner, der har jævnlig kontakt med patienten og kendskab til dennes funktionsnedsættelse, kan henvise patienten til kommunal specialtandpleje. Henvisningen kan eksempelvis ske fra egen læge, tandlæge eller sygepleje- eller pædagogisk personale.
Udfyld og send nedenstående tilmeldingsblanket til: Rebild Tandpleje, Mastrupvej 75, 9530 Støvring:
Tilmelding til specialtandplejen voksne
Tilmelding til specialtandplejen 0-18 år
Endelig visitation foretages af Rebild Tandpleje, som også administrerer ordningen.
Hvor foregår tandbehandlingen?
Behandlingen foregår på en af tandplejens klinikker, i institutionen eller i eget hjem. Rebild Tandpleje har desuden indgået samarbejde med Specialtandplejen i Aalborg, hvor der eksempelvis kan fortages behandling i narkose.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Rebild Tandpleje, Mastrupvej 75, 9530 Støvring, 9988 8336
Opdateret 7.12.2011 bean